Sprogtilegnelse 2 16.12.14

Sprogtilegnelse 2. 16.12.14

Lav en runde: Nævn hver 2 ting, ved læsestoffet til i dag, som i finder spændende og lærerige.

Rikke: Caretakerese, læren af ord og gestik, spædbarnets tilegnelse af sprog.

Evrim: Abejdshukommelse, NZU.

Kirstine: Fra det universelle til det specifikke, lydlige inputs for sprogtilegnelsen. (Det danske sprog)

Michelle: NZU, Behaviourisme, Nativisme, Socialkonstruktivisme.

Skriv en liste med 5 forhold, fra dagens tekst, i mener man skal have fokus på i sprogpædagogisk arbejde.

• Caretakerese, er vigtig at benytte sig af, da det gør det nemmere for børn til at forstå det talte ord, og meningen med det.
• NZU, da det er et vigtigt redskab, til at se hvor børnene befinder sig henad, rent udviklingsmæssigt. 
• Børn med dansk som andetsprog. At være sikker på de bliver inkluderet og udvikler det danske sprog, gerne inden 6 års alderen.
• At have fokus på den socialkonstruktivistiske tilgang. Børn udvikler sproget i deres relationer til andre, og som pædagoger er vi nogle af de næreste relationer.
• Spejlneuroner, børn spejler sig i hinanden. Derfor skal vi være gode forbilleder børnene kan spejle sig i. 

Besvar 5 spørgsmål om Deniz.

Kan du finde træk fra behaviorisme i denne case?

Vi ser træk fra behaviorisme, ved at pædagogerne lærer Deniz, denne ene sætning. Det er stimulien, når Deniz fortæller denne sætning for gruppen, får han en respons fra de andre børn. Denne respons er motivationen for at Deniz forhåbentlig får mere mod på det, efter han har oplevet positiv respons fra de andre børn på hans sprog.

Stimuli - respons

Hvorfor tror du at Deniz ikke er en del af fællesskabet?

Vi tror at Deniz er usikker på sig selv og egne evner. Vi tvivler på at andre børn tænker så meget over det, da børn som oftest leger på tværs af kulturer hvor de ikke ser sproget som en barrikade for kommunikation. Vi læser at Deniz er passiv, og det er nok den primære årsag.

Hvordan synes du man bedst kan støtte Deniz i at blive en del af fællesskabet?

Pædagogerne kunne hjælpe, med at matche Deniz sammen med andre børn som havde samme interesser. Ved at de så leger sammen over deres fælles interesse, vil Deniz formentlig begynde at spejle og kopiere adfærd og ord hos sine legekammerater. Det er også en god idé at sætte børn sammen med pædagoger i mindre grupper, og øve sproget ved fortælling o.l. hvor der er plads til at børnene alle får lov at prøve sig selv af.

Kan du komme i tanke om situationer, fra hverdagen eller fra et dagtilbud/ en institution/skoleregi, hvor behaviorisme er en del af pædagogiske handlegrundlag.

Nej, da vi i dag er tilhængere af den social-konstruktivistiske tankegang. Det er os derfor utænkeligt at man kan finde nogen i dagens Danmark, som vil have det stående i deres værdiggrundlag. Nogen steder vil man måske praktisere det ubevidst, men man vil ikke skilte med det, da denne tilgang, i dag ikke er særlig anerkendt.

Opfatter i behaviorisme som et negativt eller positivt ord i pædagogisk sammenhæng?

Alt efter i hvilken situation man benytter sig af behavioristiske metoder, vil vi se det som positivt og negativt. Det kan være fint at benytte sig af fx. belønningssystemer som motivationsfaktor i flere forskellige sammenhænge. Men derfor kun behaviorisme i mindre doser, ikke som en konsekvent tilgang.

Øvelse med ord.

Sig så mange ord, du forbinder med have på et minut.

Sig så mange ord, du kan komme i tanke om der begynder med J.

I hvilken øvelse kunne du komme i tanke om flest ord?

Det kunne vi alle i den med haven.

Hvilke indre billeder havde du, da du skulle nævne ord, du forbinder med have?

Man står i sin have og kigger rundt, de indre billeder kan være meget forskellige da det er forskelligt hvad vi så får øje på.

Hvilke indre billeder havde du, da du skulle nævne ord, der begynder med bogstavet J.

Vi tænkte alle på jul, som det første, nok fordi vi har det i baghovedet pga. det er lige om lidt. Efter man havde fundet juletemaet, var der pludselig en masse rim heraf. Juletræ, juleferie, julestjerne M.v.

Giv en forklaring, på hvorfor det støtter hukommelsen at huske i semantiske netværk?

De indre billeder underbygger ordet, og de associationer man får ud fra ordet, hjælper til at huske det bedre. 

Uddannelseszapperen Sarah.

Tegn på subkultur, national kultur og religiøs kultur?

1) Det kan være en subkultur, at Sarah er uddannelseszapper. Der kommer i dag flere og flere, der hører under denne subkultur, da unge i Danmark har alle muligheder for at få lige den uddannelse de har lyst til. Problematikken er bare at der i dag er så mange muligheder. Hvordan skal man dog vælge?? 

2 +3) Vi har lidt svært ved at skelne de to kulturer, da de tit vil flettes sammen.  Hun lever i et grænseland, hvor hun er både Araber og Dansker, og forsøger at gøre op med de tanker og forestillinger hun tror folk har af hvordan hun bør gå klædt, og bare være generelt i kraft af hendes arabiske udseende. Hun har et stort behov for at understrege at hun hverken tilhører den ene eller anden kultur, men er sin egen.