Del 1
Kropslig kommunikation – er kort sagt en viden om, at de signaler en person udsender med sin krop, har betydning for hvordan ting opfattes på af iagttageren.
Vi har med vores klip valgt at vise kropslig kommunikation i en fremlæggelses situation, hvor eleven med al tydelighed signalerer utilpashed og nervøsitet via sit kropssprog. Her tolkes utilpasheden ved, at eleven træder sig selv over tæerne, gemmer sig bag papirerne, hiver i sin bluser og hovedsageligt kigger ned. Læreren udviser med sit kropssprog og tilstedeværelse accept og anerkendelse af elevens utilpashed i situationen. Dette ser vi ud fra smilet, øjenkontakt og den ranke holdning. Man ser eleven vokse og få mod på situationen efter læreren har tilkendegivet sin anerkendelse ved et blik og klap på skulderen og får på den måde overført noget af sit eget overskud til eleven, hvorefter eleven retter sig op, smiler og viser større overskud.
Vi mener dette klip hører under denne kategori, idet eleven i klippet udsender signaler med sin krop, der gør at læreren hurtigt opfatter betydningen af hendes kropssprog. Altså er verbal kommunikation overflødig.
Æstetisk kommunikation – æstetik beskæftiger sig med det, der er foreliggende for sanserne. Det beskæftiger sig ikke med, hvad der er sandt eller falsk eller hvad der er rigtigt og forkert, men derimod hvad der er grimt og smukt.
Michelle danser her en smuk og rørende Rumba, og vi mener dette klip viser æstetisk kommunikation. Dette mener vi i kraft af, at kommunikationen opstår idet Michelle igennem dans og musik forsøger at formidle noget til os som beskuere via vores sanseindtryk.
Kognitiv kommunikation – drejer sig om vores udveksling af indhold og forståelse; entydigt, rationelt og logisk. Dét at vi kommer udover ”det at synes noget”. Det handler om det, der angår erkendelsen, altså eksempelvis om noget er sandt eller falsk på baggrund af noget beskrevet (modsat vilje og drift).
Vi ser her i klippet en undervisnings situation, hvilket vi har valgt til den kognitive kommunikation. Denne undervisnings situation illustrerer udvekslingen af indhold og forståelse i dette tilfælde af et begreb, det er entydigt og rationel.
Del 2
Mennesker med komplekse kommunikationsbehov
Rapporten handler om hvor vigtigt
det er at give de mennesker, med nedsat eller intet talesprog, mulighed og
hjælp til at lære at kommunikere ved hjælp af andre kommunikationsmetoder, end
det verbale sprog.
Til at undersøge hvordan det ser
ud med disse menneskers muligheder på nuværende tidspunkt, samt hvordan de kan
forbedres har socialministeren nedsat en arbejdsgruppe af forskellige
fagpersoner.
Igennem disse undersøgelser, belyses det at
Danmark, kan lære meget af vores nabolande Norge og Sverige, som er længere fremme end os. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke det fokus på problemet
som der bør være. Det bør være en del af lovgivningen at disse mennesker, får
højt specialiseret bistand til dette gennem hele livet. Ligeledes bør der være
et modul i de sociale, sundheds og pædagogiske grunduddannelser og
efteruddannelse udelukkende i alternativ og supplerende kommunikation.
Hovedbudskabet i rapporten må, uden tvivl være at alle
mennesker, skal have mulighed for at kunne kommunikere. Det er en
livsbetingelse. ”At være er at
kommunikere”. Alt bygger på kommunikation. Derfor er det vigtigt at
opmærksomheden på dette område øges betydeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar