Min individuelle portfolio
Her vil i kunne se mine refleksioner/Spørgsmål over hver undervisning, og de forskellige begreber vi kommer igennem, hvad de betyder osv.
- Kirstine Mogensen
Workshop d. 12/1-15
Spørgsmål til Kapitel 13
1. Hvad betyder begrebet "narrativ"?
Begrebet narrativ betyder en fortælling eller en historie. Det er en forbindelse med menneskelig tænkning. Det er igennem den narrative tradition at vi knytter begreberne sammen med udviklingen af praksis. Det er en relation til hvordan mennesker tænker om sig selv, og det liv de lever, hvor vi deler en masse erfaringer med hinanden.
2. Hvorfor er det vigtigt i arbejdet med mennesker?
Narrativ er rigtig vigtigt i det pædagogiske arbejde, fordi det er os der har den primære opgave at give vores fortælling og historie videre til f.eks børn. Ud fra historier og fortællinger tolker vi ud fra det der menes med historien. Den måde vi kan komme til ar kende hinanden på, som også er rigtig vigtig vi gør som pædagog, er ved at fortælle vores historie.
3. Hvorfor påvirkes måden, vi fortæller historier på, af relationen, sammenhængen/-situationen og formålet med den?
?
4. Hvordan skal det forstås, at "de (historier) er en artikuleret måde at indfange noget af det uartikulerede eller analoge i kommunikation"?
Vi indfanger alt det der ikke bliver sagt med kropssproget, alt det der ligger mellem ordene.
5. Hvorfor vil små børn gerne høre historier igen og igen?
De vil gerne høre historier igen og igen, og tit er det de historier der handler om dem selv. De vil høre dem, fordi det hjælper den med at fastholde nogen sider af dem selv og de erfaringer de har gjort dem.
6. Hvad betyder begrebet "den biografiske drejning"?
Den biografiske drejning, er der vi kommer fra. Nogen har ikke lyst til at huske hvor de kommer fra, de vil gerne bare tænke frem i tiden. Den biografiske drejning betyder at vi karakterisere den udvikling der er sket i årtier. Den indebærer opmærksomheden gennem menneskets livshistorie.
7. Hvad forstår du ved metaforen "han er en usleben diamant"
Han vil rigtig gerne lærer en masse og har alle muligheder for det, men har ikke lært det endnu, og det kan være fordi at pædagogen ikke har forstået barnet rigtigt.
8. Hvordan vil du forklare "eksternalisering"
Det bliver hurtigt til en konflikt, hvis man bruger du. F.eks. du har ikke været god i dag. Men man i stedet siger hvad er problemet og ikke hvem er problemet? Man snakker om hvad er det problemet er ingen man går over til at snakke om du, jeg, det.
9. Hvorfor bør man som pædagog være bevidst om sin egen livshistorie?
Det er vigtigt vi alle ved hvilken baggrund vi kommer fra, hvilken livsstil vi har og hvad vores position er i livet og i hverdagen. hvis vi ikke ved det, kan vi ikke føre noget af dette videre til børnene, og lærer dem hvordan virkeligheden ser ud. Jeg tror det er på den måde de lærer deres egen livshistorie at kende.
Det er nu tid til at vi skal lave vores sidste gruppe port folio. Det er en leverance der går ud på vi skal analysere vores praksisfortælling fra vores feltstudie. Vi har alle i gruppen lavet en fortælling, så derfor vælger vi en, og analysere ud fra den. Praksisfortællingen skal analyseres ud fra Labov's 6 elementer og 3 typiske perspektiver på det pædagogiske samspil. I vores leverance skal vi også lave et rollespil omkring 2 børn der spiller ipad, og der sker en konflikt da den ene tager Ipaden mens den anden går på wc. Der begynder her et skænderi, og det er her Pædagogen kommer i spil og skal hjælpe med at løse deres konflikt. Ud fra vores rollespil, skal vi igen analysere ud fra Labov's og 3 typiske perspektiver. I kan læse alt i vores leverance.
Labovs 6 Elementer
- Indledning: Et stemnings-og genre-anslag
- Orientering: Hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.
- Handlesekvens: Hvad skete der? konflikt?
- Evaluering: Fortællerens holdning og budskab.
- Resultat: Hvad endte det med?
- Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til "virkelighed".
3 typiske perspektiver
Pædagogens perspektiv:
- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
- Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation? (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
- Er der fordomme om borgeren i fortællingen? Hvis ja hvilke?
- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Borgerperspektivivet:
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
- Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Evalueringsperspektivet:
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
- Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?
Vi valgte at bruge Rikkes praksisfortælling, da det var den der var mest kød på, og bedre til at analysere på. Så den kan læses i vores leverance. Men her er min praksisfortælling fra mit feltstudie i børnehaven Regnbuen.
Der sidder 6 børn omkring bordet og spiser madpakker sammen med en pædagog. Celina sidder med 2 små stykker rugbrød kun med smør på, fordi hun har spist pålægget først- Hun sidder og kigger rundt på alle de andre og spiser ingen ting. Pædagogen siger flere gange til hende "Nu skal du spise en rugbrød Celina" Hun tager en lille bid og bliver igen ukoncentrerede. Efter moget tid kigger pædagogen på Celina og siger "Celina hvad vil jeg gerne sige til dig nu?" Celina svare med en sjov stemme "At jeg skal spise min rugbrød" Og herefter spiser hun hele hendes rugbrød.
Feltarbejde d. 6-7-8/1-15
Vi fik igen lavet nye grupper til vi skulle ud i feltarbejde i 3 dage. Jeg var den her gang sammen med Line, Sandra, Samira og Katrine. Vi skulle ud i en børnehave der hedder Regnbuen, som ligger i Vejgaard. Det er både den ældste og mindste børnehave i Aalborg kommune. Den er plads til 38 børn, men lige nu var de omkring 40, og har tidligere været på 42. Der er 6 pædagoger. I børnehaven var der stort set ikke nogen regler, så de kaldte det for "børnenes hus" Det gik meget ind for at man ikke skulle skælde børnene ud, og mest sige ja og ikke nej. Der var ikke faste spise tidspunkter, de måtte spise når de ville. Der kommer her nogen spørgsmål som vi skulle forholde os til der ude, og ellers skulle vi bare observere hvordan det gik til i en daglig hverdag.
Tirsdag d. 6/1-15
Arbejdsspørgsmål
1. Øv dig i analog og digital kommunikation: Domumenter dit arbejde med det i feltstudiet.
2. Øv dig i at støtte brugere i analog og digital kommunikation; dokumenter dit arbejde med det i feltstudiet
I digital kommunikation har vi øvet børnenes alder og navne, igennem puslespil og ved at de selv skulle skrive deres navn på deres tegninger. De forskellige puslespil var alfabetet, tal og domino hvor der var billeder af forskellige ting på, hvor de skal tælle det hele for at se hvordan det passer sammen.
I analog kommunikation brugte vi når vi læste historier for børnene, hvor vi brugte forskellige tonefald. Vi brugte kropssproget ved at vise vi gerne ville lege med børnene, og var på deres niveau. Vi brugte ansigtsudtryk overfor børnene ved at vise at vi var glade for det de vidste os.
3. Reflekter over de kommunikationsformers betydning i relations arbejdet i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
Deres betydning i den pædagogiske sammenhæng er vigtig, fordi det er vores opgave at atøtte og hjælpe det enkelte barn i de problemer de har f.eks. med deres trivsel og udvikling og i fællesskab med de andre.
Onsdag d. 7/-15
Arbejdsspørgsmål
1. Hvordan forholder pædagogerne sig til ar inddragelse af digitale medier i den digitale kommunikation?
Pædagogerne er ikke så meget for at brug af digitale medier, men på trods af det bruger de en login skærm, hvor forældrene kan hjemmefra gå ind og skrive at deres barn holder fri eller er syg. "brugerene" benytter Ipads i nogle bestemte tidsrum, og det har pædagogerne ikke noget imod. Når de er på ture, og når de har nogen store aktiviteter tager de billeder som de sætter på en skærm, som så køre der om dagen, den kan de så gå og kigge på,
2. Hvordan forholder "brugerne" sig til at benytte digitale medier i den daglige kommunikation?
Brugerne benytter Ipads, Nindendo og computere. De gør det i bestemte tidsrum om morgen fra 6.30-9.30 og om eftermiddagen fra 15.00-luk. de spiller sammen, og nogen gange er der tid på hvor lang tid de må spille. Pædagogerne kan godt finde på at sidde og spille computer sammen med børnene.
3. Hvordan arbejder pædagogerne til dagligt med at støtte og stimulere "brugernes" sprog/verbale kommunikation?
Vi har fået fortalt at alle voksne og børn samles til en fælles aktivitet hver eftermiddag. Til aktivitetn synges der, mens de sidder i rundkreds. Samtidtig er der også ofte ture/aktiviteter udenfor huset, hvor børnene får styrket deres verbale kommunikation. De er her delt ind i grupper når de tager på tur. De er 3 grupper i børnehaven. Startergruppen, mellemgruppen og storebørns gruppen.
Torsdag d. 8/1-15
Her er de ting vi selv ville fokusere på, vores arbejdsspørgsmål
1. Transmission-Transaktion: Hvordan bruger de disse begreber i praksis?
Transaktion bliver primært anvendt når kommunikationen handler om oprydning og adfærd.
Transmission foregår under spisningen, de voksne vil helst give ja-svar og må ikke give en opgave videre.
2. Anerkendelse: Hvordan anerkender de hinanden, både pædagogerne til børn, børn til børn og pædagogerne til hinanden?
Pædagogerne anerkender børnene når de snakker på deres niveau og er i deres øjenhøjde, det er analogisk, kommunikaionen og spejlingen de bruger her også.
Vi oplvede ikke hvordan pædagogerne anderkendte hinanden, da vi stort set ikke så hvordan deres pædagogiske hverdag var, idet vi faktisk sad største delen med børnene alene, og følte det var os der var pædagoger, og de bare sad og drak kaffe sammen i køkkenet.
3. Nøgleord:
Når børnene brugte bestemte ord, svarede vi igen med disse ord, så børnene føler at vi høre hvad de siger, fordi vi bruger de ord igen.
4. Spejling
Spejlingen var tydelig, f.eks. når et barn ville spise, ville flere pludselig spise. Når et barn er ked af det eller er glad, og vi snakker med barnet, går vi ned i deres niveau og snakker med barnet, endten glad eller ked af det, alt efter hvad de er. Vi gør de samme som de gør.
Jeg havde fået jeg fik meget mere ud af dette feltstudie. Men i det vi ikke rigtig fik observeret hinanden, så man ved hvordan man selv var overfor børnene, er det svært at arbejde videre med hvad man skal til at gøre bedre når jeg skal ud i praktik. Der var heller ikke meget mulighed for at observere pædagogerne sammen med børnene, og få gode fif til hvordan de nogen gange tackler situationer overfor og sammen med børnene.
Tirsdag d. 6/1-15
Arbejdsspørgsmål
1. Øv dig i analog og digital kommunikation: Domumenter dit arbejde med det i feltstudiet.
2. Øv dig i at støtte brugere i analog og digital kommunikation; dokumenter dit arbejde med det i feltstudiet
I digital kommunikation har vi øvet børnenes alder og navne, igennem puslespil og ved at de selv skulle skrive deres navn på deres tegninger. De forskellige puslespil var alfabetet, tal og domino hvor der var billeder af forskellige ting på, hvor de skal tælle det hele for at se hvordan det passer sammen.
I analog kommunikation brugte vi når vi læste historier for børnene, hvor vi brugte forskellige tonefald. Vi brugte kropssproget ved at vise vi gerne ville lege med børnene, og var på deres niveau. Vi brugte ansigtsudtryk overfor børnene ved at vise at vi var glade for det de vidste os.
3. Reflekter over de kommunikationsformers betydning i relations arbejdet i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
Deres betydning i den pædagogiske sammenhæng er vigtig, fordi det er vores opgave at atøtte og hjælpe det enkelte barn i de problemer de har f.eks. med deres trivsel og udvikling og i fællesskab med de andre.
Onsdag d. 7/-15
Arbejdsspørgsmål
1. Hvordan forholder pædagogerne sig til ar inddragelse af digitale medier i den digitale kommunikation?
Pædagogerne er ikke så meget for at brug af digitale medier, men på trods af det bruger de en login skærm, hvor forældrene kan hjemmefra gå ind og skrive at deres barn holder fri eller er syg. "brugerene" benytter Ipads i nogle bestemte tidsrum, og det har pædagogerne ikke noget imod. Når de er på ture, og når de har nogen store aktiviteter tager de billeder som de sætter på en skærm, som så køre der om dagen, den kan de så gå og kigge på,
2. Hvordan forholder "brugerne" sig til at benytte digitale medier i den daglige kommunikation?
Brugerne benytter Ipads, Nindendo og computere. De gør det i bestemte tidsrum om morgen fra 6.30-9.30 og om eftermiddagen fra 15.00-luk. de spiller sammen, og nogen gange er der tid på hvor lang tid de må spille. Pædagogerne kan godt finde på at sidde og spille computer sammen med børnene.
3. Hvordan arbejder pædagogerne til dagligt med at støtte og stimulere "brugernes" sprog/verbale kommunikation?
Vi har fået fortalt at alle voksne og børn samles til en fælles aktivitet hver eftermiddag. Til aktivitetn synges der, mens de sidder i rundkreds. Samtidtig er der også ofte ture/aktiviteter udenfor huset, hvor børnene får styrket deres verbale kommunikation. De er her delt ind i grupper når de tager på tur. De er 3 grupper i børnehaven. Startergruppen, mellemgruppen og storebørns gruppen.
Torsdag d. 8/1-15
Her er de ting vi selv ville fokusere på, vores arbejdsspørgsmål
1. Transmission-Transaktion: Hvordan bruger de disse begreber i praksis?
Transaktion bliver primært anvendt når kommunikationen handler om oprydning og adfærd.
Transmission foregår under spisningen, de voksne vil helst give ja-svar og må ikke give en opgave videre.
2. Anerkendelse: Hvordan anerkender de hinanden, både pædagogerne til børn, børn til børn og pædagogerne til hinanden?
Pædagogerne anerkender børnene når de snakker på deres niveau og er i deres øjenhøjde, det er analogisk, kommunikaionen og spejlingen de bruger her også.
Vi oplvede ikke hvordan pædagogerne anderkendte hinanden, da vi stort set ikke så hvordan deres pædagogiske hverdag var, idet vi faktisk sad største delen med børnene alene, og følte det var os der var pædagoger, og de bare sad og drak kaffe sammen i køkkenet.
3. Nøgleord:
Når børnene brugte bestemte ord, svarede vi igen med disse ord, så børnene føler at vi høre hvad de siger, fordi vi bruger de ord igen.
4. Spejling
Spejlingen var tydelig, f.eks. når et barn ville spise, ville flere pludselig spise. Når et barn er ked af det eller er glad, og vi snakker med barnet, går vi ned i deres niveau og snakker med barnet, endten glad eller ked af det, alt efter hvad de er. Vi gør de samme som de gør.
Jeg havde fået jeg fik meget mere ud af dette feltstudie. Men i det vi ikke rigtig fik observeret hinanden, så man ved hvordan man selv var overfor børnene, er det svært at arbejde videre med hvad man skal til at gøre bedre når jeg skal ud i praktik. Der var heller ikke meget mulighed for at observere pædagogerne sammen med børnene, og få gode fif til hvordan de nogen gange tackler situationer overfor og sammen med børnene.
IP Øvelse 2 d. 18/12-14
Vi skulle i dag også lave øvelser ud fra vores cases. Jeg var i dag alene i gruppen, så derfor var jeg sammen med en anden gruppe. Vi skulle lave en video, hvor vi skulle give feedback på, og komme ind på hvilken domæneteorier der blev brugt i filmen. I kan læse om det hele på vores gruppe port folio.
De 3 handlingsdomæner
-Produktionenens eller handlings domæne
- Refleksionens eller forklaringens domæne
- Æstetikkens eller personlighedens domæne
De 3 handlingsdomæner
-Produktionenens eller handlings domæne
- Refleksionens eller forklaringens domæne
- Æstetikkens eller personlighedens domæne
Sprogtilegnelse 2 d. 16/12-14
Spørgsmål til kap. 2 i bogen "sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv"
1. Hvad er der fokus på i interaktionisk sprogforskning?
Der er fokus på medfødte/arv eller miljø vi bygger op omkring barnet. Det er mellem to mennesker, og det miljø og relationer der er imellem dem. Man mener at man er primær er tilhængere af at skabe et godt miljø, og det er os som pædagoger der skal hjælpe børnene med at de selv kan skabe et godt miljø.
2. Besvar spørgsmål 1. s. 29
(Hvorfor er den betingede refleks en vigtig opdragelse i forhold til tilegnelse af sprog)
Den er vigtigt fordi, vi på den måde påvirker sproget ved at vi kobler der sammen med den reaktion vi får. F.eks. en bestemt madret vi ikke kan li, det kobler vi sammen med reaktionen, og derforbliver det en refleks vi gør sådan, og det kaldes så en betinget refleks.
3. Hvordan passer børnehaver og skolers aldersopdeling af børn til Vygotsky's begreb ZNU?
Det kan være meget forskelligt om alle børn er på samme udviklingsniveau i både børnehave og skoler. Mange kan det de skal i den alder, og hvor nogen kan noget de skal 2-3 niveauer længere fremme i deres udvikling, og hvor andre måske kun kan et halvt år frem, og nogen måske slet ikke er på det niveau de burde være. I forhold til Vygotskys begreb ZNU, betyder det at man ikke har fundet ud af hvad de kan, fordi det er her der bliver taget em screening af barnet. Man sætter en udfordring op for barnet, så man der kan finde ud af hvor meget støtte og hvilken form for atøtte barnet skal have. Ifølge Vygotsky kan det godt være et problem at de er aldersindelt, fordi de alle sammen kan lige på hver deres niveau i deres udvikling, og det kan have nogle konsekvenser eller udfordringer i forhold til lærenes og pædagogernes arbejde.
4. Hvorfor er dansk et svært sprog at tilegne sig?
Det skyldes at det danske sprog er vanskeligere at tilegne sig, da der findes udfordringer i det. Udtalen er utydelig pga. vokal og konsonantvækkelse og pga. stød.
5. Har du spørgsmål til forståelsen af begreberne: Arbejdshukommelse og Kognition?
Det Kognitive - Det har med tænkning, opfattelse og forståelse at gøre, som også bliver til følelser. Det er altså noget der gar med hjernen at gøre. Arbejdshukommelse - Det at huske og at lære, det er det vi forbinder med hukommelse. Læring er at vi kan arkivere det vi har lært. Det er noget vi tænker om, det er begrænset at fortrænge det. Det er vigtigt for os som pædagoger at lære dem og fortælle dem at de skal se for inden de går over vejen, og når de er ved at lære det, og vi kan se de har lært det, bliver det til kognitiv arbejdshukommelse.
6. Kunne "spejlneuroner" oversættes til "medfølelse"?
Ja, det kan det godt. f.eks. fordi hvis der er nogen der kommer til skade, man kan næsten mærke det på sin egen krop, og har medfølelse for dem det går ud over, fordi vi ved hvad de skal igennem, og er kede af det på deres vegne. Historien kan man som regl huske, og hvis vi kan se for os at det sker igen, bliver vi straks opmærksomme, og stopper andre så det ikke sker, fordi vi ikke vil have at den episode sker igen.
7. Hvad betyder "carekerese"?
Det betyder at vi går i moderens eller faderens rolle på nogen punkter, når det er os der er sammen med børnene i institutionerne. Det er en dialog form. Vi kan her give den støtte barnet har brug for. Det spiller en vigtig rolle i børns sprogtilegnelse.
8. Hvorfor bør vi også pege på de ting, vi benævner for børn?
Fordi det har en sammenhæng i deres senere udvikling med sproget. De opfatter mere hvad man mener, når man peger og siger " det er en kat" Så kan de bedre huske det, og peger måske selv på det næste gang, og på den måde får de et bedre og større ordforråd i deres sproglige udvikling, og det vil gavne dem hele livet igennem deres opvækst.
9. Hvorfor er generaliseringer vigtige?
Det spiller en stor rolle i læring, udviklingen af et sprog. Børn har brug for generalisering, fordi de på den måde bliver i stand til at forstå relationer og situationer. det kan på den måde også hjælpe dem til at forudsige hvad nye ord og udtryksformer handler om.
10. Hvad betyder begrebet "Transfer"?
Begrebet transfer betyder at der er ordvalg, grammatik eller en bestemt udtale der påvirker de børn der er to sprogede, derfor de f.eks. siger "gå børnehave i" istedet for "jeg går i børnehave". det er ikke noget de er bevidst om at de gør. De gør det tit, fordi udsagnsordet på deres sprog tit kommer til sidst, istedet for i det danske sprog, er en stor del af hovedsætningen, og kommer i starten af sætningen.
11. Hvad er pædagogens opgave mht. stereotype forestillinger om børn og forældre?
Som pædagog skal vi forholde os til de stereotyper der er, fordi de ellers kan gøre skade i forhold til relationen mellem os, og f.eks. børn eller forældre med muslimsk baggrund.
12. Hvad betyder det, at "kultur er noget, vi gør"?
Vi befinder os i en række kulturmøder, uanset hvilken baggrund vi har. Derfor betyder det at kultur ikke er noget vi er, men noget vi gør. Vi kan hele tiden ændre den praksis vi befinder os i, og derfor kan vi selv forandre kulturen, og derfor er kultur noget vi gør. det er på den måde vi skaber en kultur med andre mennesker, og det gør at vi påvirker hinandens kulturere.
Interpersonel k3 d. 15/12-14
Undervisningen i dag handlede om feedback. Hvorfor skal vi give feedback, hvordan giver man en god feedback, og kan personen bruge den feedback vi giver.
- Vi skal give feedback fordi det er er rart at vide om det er man har gjort er godt, det kan være konstruktiv kritik, så man også har noget at arbejde videre ud fra.
- Vi har en hensigt med den feedback vi giver, og derfor er det en god ide at give nogen ideer til hvad man evt. kunne have gjort bedre. Det er vigtigt at man løfter hinanden når man giver feedback. Det ved man bare fra sig selv, at det er dejligt at blive løftet efter man selv har fået feedback, man ved at det altså er godt det man har gjort.
Efter jeg havde fået feedback på min video, skulle gruppen give Evrim (der gav feedback til mig) feedback på hendes feedback til mig. Man tror det er rigtig nemt at give feedback, men når man sidder og skal tænke så meget over det. Det er noget jeg personligt virkelig skal tænke meget over og øve mig i at give, da jeg synes det er rigtig svært. En vigtig ting man også skal huske er at spørge personen og de rent faktisk vil have feedback på det de laver.
Jeg synes det var en god øvelse, men stadig noget jeg skal blive til, og tænker meget over i mit pædagogiske arbejde.
Jeg synes det var en god øvelse, men stadig noget jeg skal blive til, og tænker meget over i mit pædagogiske arbejde.
IP-øvelse 1 d. 12/12-14
I dag skulle vi lave vores første IP Øvelse. Jeg var meget spændt på at se hvad dette skulle indebærer. Vi en række case, hvor vi fik til opgave at udføre nogen af de case, som skulle filmes. Her efter skulle vi analysere ud fra alle de begreber vi har haft om på modul 3 indtil videre. Vi Havde først på timen lavet en liste over alle begreberne. Vi valgte en situation, hvor vi alle skulle være pædagogen, og alle være barnet. Det var en rigtig god øvelse, hvor man virkelig fik indblik i hvordan vi så forskelligt takler en sådan situation.
Digi-medier 2 d. 10/12-14
Spørgsmål til Kapitel 7 i bogen Mellem ordene
1. Hvad betyder digital kommunikation
Digital kommunikation er den kommunikation vi bruger med enkeltord, tegn og symbolske handlinger. Det er her vi snakker og lærer om tal og bogstaver . Digital kommunikation betyder derfor at vi kommer til at kende bestemte koder, og på den måde kan kommunikere ud fra dem.
2. Hvilke tegnsystemer er typiske for digital kommunikation
Tal og bogstaver er de typiske tegn vi bruger i digital kommunikation.
3. Hvad betyder analog kommunikation
I analog kommunikation bruger vi f.eks. vores tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog. Vi bruger analog kommunikation meget i vores hverdag uden vi faktisk tænker over det. Det er den måde vi udtrykker os på og den adfærd vi viser overfor andre, det er det analog kommunikation betyder.
4. Hvordan kommunikere vi parallelt - eller paralingvistisk - med ordene?
Vi kommunikere lige meget om det er med ord eller uden ord, på den måde kommunikere vi igen bare med vores kropssprog og ansigtsudtryk, det er parallelt kommunikation. Når vi kommunikere med ordene er det analog kommunikation. Hvor imod paralingvistisk kommunikation er grynt, suk, latter og vores vejrtrækning.
5. Hvorfor er det svært at tolke analog kommunikation?
Vi tolker alle sammen på forskellige måder, på den måde vi forstår verden, den situation vi er en del af oplever vi ikke ens. Vi bruger ikke vores kropssprog og tonefald ens, og derfor er det svært for andre at tolke det som vi mener, og det opfattes forskelligt.
6. Hvad betyder begreberne kongruens og inkongruens?
Begreberne betyder en overensstemmelse mellem vores følelser. Man bruger begreberne som metafor eller et billede, når der er en overensstemmelse. Det kan være en overensstemmelse mellem analog og digitale niveau. Man betegner inkongruens som en overensstemmelse mellem niveauerne i kommunikationerne.
7. Hvorfor er det vigtigt at lære mennesker at kunne sætte ord på sine egne udtryk?
Det er vigtigt vi kan sætte ord på vores udtryk, for at undgå misforståelser og dårlige situationer og når vi undgår det, skaber vi en bedre kommunikation mellem vores relationer til andre.
Spørgsmål til "sprogudvikling og sprogpædagogik" 1. Hvad betyder digital kommunikation
Digital kommunikation er den kommunikation vi bruger med enkeltord, tegn og symbolske handlinger. Det er her vi snakker og lærer om tal og bogstaver . Digital kommunikation betyder derfor at vi kommer til at kende bestemte koder, og på den måde kan kommunikere ud fra dem.
2. Hvilke tegnsystemer er typiske for digital kommunikation
Tal og bogstaver er de typiske tegn vi bruger i digital kommunikation.
3. Hvad betyder analog kommunikation
I analog kommunikation bruger vi f.eks. vores tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog. Vi bruger analog kommunikation meget i vores hverdag uden vi faktisk tænker over det. Det er den måde vi udtrykker os på og den adfærd vi viser overfor andre, det er det analog kommunikation betyder.
4. Hvordan kommunikere vi parallelt - eller paralingvistisk - med ordene?
Vi kommunikere lige meget om det er med ord eller uden ord, på den måde kommunikere vi igen bare med vores kropssprog og ansigtsudtryk, det er parallelt kommunikation. Når vi kommunikere med ordene er det analog kommunikation. Hvor imod paralingvistisk kommunikation er grynt, suk, latter og vores vejrtrækning.
5. Hvorfor er det svært at tolke analog kommunikation?
Vi tolker alle sammen på forskellige måder, på den måde vi forstår verden, den situation vi er en del af oplever vi ikke ens. Vi bruger ikke vores kropssprog og tonefald ens, og derfor er det svært for andre at tolke det som vi mener, og det opfattes forskelligt.
6. Hvad betyder begreberne kongruens og inkongruens?
Begreberne betyder en overensstemmelse mellem vores følelser. Man bruger begreberne som metafor eller et billede, når der er en overensstemmelse. Det kan være en overensstemmelse mellem analog og digitale niveau. Man betegner inkongruens som en overensstemmelse mellem niveauerne i kommunikationerne.
7. Hvorfor er det vigtigt at lære mennesker at kunne sætte ord på sine egne udtryk?
Det er vigtigt vi kan sætte ord på vores udtryk, for at undgå misforståelser og dårlige situationer og når vi undgår det, skaber vi en bedre kommunikation mellem vores relationer til andre.
Sprogtilegnelse og udvikling 1 d. 9/12-14
1. Hvad betyder dobbeltsocialisering?
Forældre i dag er ikke ret meget sammen med deres børn i hverdagen, fordi mange arbejder meget. Det er derfor os pædagoger der er mest sammen med børnene i daginstitutionerne, og os der er med til lærer børnene mange ting.
2. Hvilke konsekvenser har dobbeltsocialisering for pædagogiske arbejde med sprog?
3. Hvorfor er skriftssproget en vigtig kulturteknik i pædagogisk arbejde?
Sproget i dag er meget vigtigt, og skriftsproget udvikler sig rigtig meget, så det er vigtigt vi som pædagoger hjælper børnene med at lære skriftsproget, jo før vi hjælper dem, jo hurtigere lære de det, og bliver gode til det, og på den måde har de nemmere ved at få en uddannelse, der idag kræver rigtig meget.
4. Hvad betyder semantisk kompetence? Prosodi? og "det perceptuelle grundlag for fonologisk kompetence?
5. Hvad mener Kjertmann med artikulatorisk kompetence?
6. Hvad betyder begreberne: Leksikalsk, grammatisk og morfologisk kompetence? Tilsammen skaber dette kommunikatib og pragmatisk kompetenc?
7. Hvad menes med "kontekstens og kommunikatons betydningsrum?
8. Endelig skal du skrive stikord til begrebe: kulturel kompetence?
9. Og hvordan defineres begrebet "kompetence"?
10. Hvordan vil du forklare forskellen på de 3 ismer: Behaviourisme, nativisme og social-konstruktivisme?
Interpersonel k2 d. 8/12-14
Dages læsning til i dag var Kap. 14,15 og 16 i bogen mellem ordene, og en tekst der he befri samtalen. Jeg havde ikke nogen forventninger til dagens undervisning, var bare klar til se hvordan det gik. Vi skulle i dag snakke om begreberne dialog, anerkendelse, samtalens form og indhold, samtalens rammer, samtaletyper, Fire forkskellige typer af spørgsmål, spejling og nøgleord, og nogle værktøjer som vi kan bruge i vores arbejde som pædagog. LØFT-Mirakelspørgsmål, skalaspørgsmål og undtagelsesspørgsmål, klubmetafor, positioner, billeder og til sidst de 6 tænkehatte
Refleksionssspørgsmål fra underviningen
1. Hvad kan jeg specielt bruge fra dagens undervisning i mit kommende job som pædagog? Hvordan? I hvilke situationer?
Jeg synes der er rigtig mange ting fra dagens undervisning jeg kan bruge videre i arbejdet som pædagog. Der er mange ting som vi gør uden og være klar over det, og det synes jeg det var rart at få sat ord på de faglige begreber, så man nu er mere bevidst om hvad det er vi gør og hvad der menes med det. Jeg er blevet mere opmærksom på ordet anerkendelse, forståelse, bekræftelse og åbenhed. At vi er bedre til at anerkende hinanden, et barn, eller en kollega, at vi giver mere plads, til de kan fortælle deres historie, og sætte os ind i deres situation. på den måde bruger vi den fokuseret lytning, hvor vi høre alle ord der bliver sagt, du er nysgerrig på den fortællendes historie, og derfor liger egne erfaringer væk, vi stiller nogle spørgsmål for t lyde interesseret. Den globale lytning er den vi vil bruge mest i professionelle situationer, vi lader her den anden tale og stiller uddybende og relevante spørgsmål. Vi lever os ind i følelserne, kropssproget og tonefaldet, vi lytter ikke kun til ordene, men også sanserne og stiller spørgsmål som fx. "Jeg kan se du bliver lettet, hvordan kan det være" At vi bruger mange nøgleord og spejling i samtaler. Nøgleord vil sige at vi bruger nogen af de samme ord som den man snakker med, ved brugen af nøgleord skaber vi en følelse af anerkendelse, respekt og at den anden bliver forstået. Vi spejler os i hendes sted fx. hvis hun er ked af det, vil vi ikke stå og grine, men derimod også blive trist på hendes vegne, når vi sætter os ind i hendes sted.
Ud fra de værktøjer vi fik til at kunne bruge i praksis, tror jeg at jeg vil komme til at bruge værktøjet positioner, som kan bruges i forhold til en konflikt mellem to børn, pædagogen skal så hjælpe fx. drengene med at løse denne konflikt, og det kan hun gøre på den måde at hun sætter drengene i hinandens situation, så de skal se hvordan den anden tænker, føler og har det med det der er sket, men at de rent faktisk også skal se det fra pædagogens side, hvordan hun skal tackle situationen, og på den måde kan de løse konflikten sammen. Det vil ikke være i alle siturationer, og aldersgrupper man vil kunne bruge dette værktøj, men til dem der vil forstå konceptet med det, tror jeg det ville være rigtig godt.
Jeg synes også værktøjet med billeder kunne være rigtig godt at bruge fx. på de børn dr har rigtig svært ved at udtrykke sine følelser om hvordan de har det, og hvad de tænker. Så Har man nogen billeder med forskellige motiver på, så vi kan snakke ud fra de billeder. fx. Hvis det er en pige der er ked af det, kan hun tage et billede der viser hun er ked af det, og det er sådan hun har det, og på den måde kan vi som pædagoger måske bedre på en samtale igen omkring hvordan hun har det, og pigen vil efterhånden med tiden når man har brugt metoden nogen gange, blive bedre til at snakke om ting, hun måske eller ikke ville have snakket om.
2. Reflekter igen over de foregående spørgsmål på dagens slides
?
Refleksionssspørgsmål fra underviningen
1. Hvad kan jeg specielt bruge fra dagens undervisning i mit kommende job som pædagog? Hvordan? I hvilke situationer?
Jeg synes der er rigtig mange ting fra dagens undervisning jeg kan bruge videre i arbejdet som pædagog. Der er mange ting som vi gør uden og være klar over det, og det synes jeg det var rart at få sat ord på de faglige begreber, så man nu er mere bevidst om hvad det er vi gør og hvad der menes med det. Jeg er blevet mere opmærksom på ordet anerkendelse, forståelse, bekræftelse og åbenhed. At vi er bedre til at anerkende hinanden, et barn, eller en kollega, at vi giver mere plads, til de kan fortælle deres historie, og sætte os ind i deres situation. på den måde bruger vi den fokuseret lytning, hvor vi høre alle ord der bliver sagt, du er nysgerrig på den fortællendes historie, og derfor liger egne erfaringer væk, vi stiller nogle spørgsmål for t lyde interesseret. Den globale lytning er den vi vil bruge mest i professionelle situationer, vi lader her den anden tale og stiller uddybende og relevante spørgsmål. Vi lever os ind i følelserne, kropssproget og tonefaldet, vi lytter ikke kun til ordene, men også sanserne og stiller spørgsmål som fx. "Jeg kan se du bliver lettet, hvordan kan det være" At vi bruger mange nøgleord og spejling i samtaler. Nøgleord vil sige at vi bruger nogen af de samme ord som den man snakker med, ved brugen af nøgleord skaber vi en følelse af anerkendelse, respekt og at den anden bliver forstået. Vi spejler os i hendes sted fx. hvis hun er ked af det, vil vi ikke stå og grine, men derimod også blive trist på hendes vegne, når vi sætter os ind i hendes sted.
Ud fra de værktøjer vi fik til at kunne bruge i praksis, tror jeg at jeg vil komme til at bruge værktøjet positioner, som kan bruges i forhold til en konflikt mellem to børn, pædagogen skal så hjælpe fx. drengene med at løse denne konflikt, og det kan hun gøre på den måde at hun sætter drengene i hinandens situation, så de skal se hvordan den anden tænker, føler og har det med det der er sket, men at de rent faktisk også skal se det fra pædagogens side, hvordan hun skal tackle situationen, og på den måde kan de løse konflikten sammen. Det vil ikke være i alle siturationer, og aldersgrupper man vil kunne bruge dette værktøj, men til dem der vil forstå konceptet med det, tror jeg det ville være rigtig godt.
Jeg synes også værktøjet med billeder kunne være rigtig godt at bruge fx. på de børn dr har rigtig svært ved at udtrykke sine følelser om hvordan de har det, og hvad de tænker. Så Har man nogen billeder med forskellige motiver på, så vi kan snakke ud fra de billeder. fx. Hvis det er en pige der er ked af det, kan hun tage et billede der viser hun er ked af det, og det er sådan hun har det, og på den måde kan vi som pædagoger måske bedre på en samtale igen omkring hvordan hun har det, og pigen vil efterhånden med tiden når man har brugt metoden nogen gange, blive bedre til at snakke om ting, hun måske eller ikke ville have snakket om.
2. Reflekter igen over de foregående spørgsmål på dagens slides
?
Interperonel k1 d. 3/12-14
Der var rigtig meget læsning til dagens undervisning, men jeg synes det var meget spændende, og noget man virkelig kunne bruge til noget. Der var noget af det jeg synes man sagtens kunne forstå, men også en del jeg havde rigtig svært ved at forstå, måske fordi jeg efterhånden havde læst så meget, og man var ved at være træt, og bare ikke orkede flere lektier. Så jeg glædet mig til at komme til undervisning og få noget ud af det jeg måske ikke havde forstået så godt, så jeg håbede virkelig vi ville få det godt uddybet..
.. Da vi så kommer til undervisning, er der i dag lavet helt om på dagens undervisningsform, i dag var det ikke Ole der skulle stå og undervise os, og virkelig bare suge en masse "guldkorn" til sig, men nej sådan skulle det ikke foregå... Det var nemlig os der skulle fremlægge dagens læsning for de andre, forklare hvad det handlede om. Ole ville selvfølgelig hjælpe os undervejs. Jeg tænkte først "Årrrrrrrh nej" det kommer aldrig til at gå, hvordan kan han gøre sådan ved os. Men da jeg tænkte lidt mere om det, synes jeg faktisk det var ret godt han gjorde det, for så finder man bare ud af at man virkelig skal være forberedt til hver time, for man ved aldrig hvordan det kommer til at foregå.
- vi blev delt ud i vores grupper hvor efter han havde bestemt hvilke begreber hver gruppe skulle fremlægge om. Vi fik noget tid til at forberede os på det, også var vi klar.
.. Men nej ikke helt min gruppe, vi havde fået et begreb kontekst, som vi havde ret svært ved, men vi prøvede og tog det lidt som det kom, og håbede at Ole ville hjælpe os lidt igennem det, så det hele skulle nok gå.
- Så alt i alt synes jeg det var en rigtig god undervisning, og dejligt at prøve noget andet.
- Så alt i alt synes jeg det var en rigtig god undervisning, og dejligt at prøve noget andet.
Nogle af dagens begreber var:
Kommunikationsteorier - 2 modeller
- Transmissionsmodellen
- Transaktionsmodellen
Det er umuligt ikke at kommunikere
Vi kommunikere altid på flere niveauer samtidig
Relationsperspektivet - fra egenskaber til relationer
Kontekst
Information
Punktuering
Cirkulær og lineær model
Rigtig mange begreber, som jeg lige vil komme lidt ind på, og hvad de forskellige betyder.
"Det er umuligt ikke at kommunikere" betyder at lige meget hvad vi gør, så kommunikere vi. Selvom vi ikke siger noget, bare kigger den anden vej, vil det altid blive betragtet som kommunikation. Vi kan ikke undgå den daglige kommunikation med andre.
"Kommunikation på flere niveauer" betyder at vi kommunikere både med sprog altså de sætninger vi siger, men vi bruger også vores kropssprog, ansigtsudtryk, stemme til at kommunikere med. Vores stemme viser også hvor interesseret vi er i det andre fortæller os. Det ordvalg vi vælger at bruge, sætningsopbygning og placering af udtryk viser vores kommunikation i forhold til andre.
"Fra egenskaber til relationer" betyder at vi kan udvide vores forståelse fra egenskaber ved personer til relationer mellem personer. Kommunikationsperspektiver er relationer, det vil sige at forholdene mellem mennesker og de siturationer de er i, altså vores erfaringer og forståelse af disse erfaringer.
- kommunikationsperspektiv drejer sig om kommunikation mellem mennesker. Kommunikationsperspektiv er også hvordan vi forstår virkeligheden, hvordan vi sanser, opfatter og tolker situationer og samspil.
"Kommunikationsteorier - transmissionsmodellen og transaktionsmodellen" Transmissions modellen er en gammel model, men som man stadig bruger. Den handler om overførsel, hvor der er en afsender, et budskab og en modtager. det er budskabet der skal fragtes fra den ene til den anden. det drejer sig om kommunikation og en overføring og information.
- Transaktionsmodellen er et mere kompliceret fænomen, hvor vi ikke har kontrol over processen. Man er mere fokuseret på den centrale del af menneskets erkendelse. Sammenligningen med de to modeller ses her.
"Information" For at noget er information skal der opstå en forskel. fx. Hvis man sidder med en bog foran en, er det ikke information, det bliver først til information når vi åbner den og begynder og læse noget i den, først der bliver information et meningsfuldt begreb. Bateson kalder information for "en forskel, der gør en forskel" - En forskel bliver information, når nogen reagere på forskellen.
"Kontekst" Betyder sammenhæng. Vi benytter begrebet til observere en fysisk sammenhæng, som indrammer det vi skal forstå. det bliver brugt i faglig, eller sociale sammenhænge. Bateson siger " uden kontekst har ord og handlinger ingen mening overhovedet". Det er kontekst der giver et fænomen eller betydning.
"Punktering" Er det vi udvælger og sige, og det der hænger sammen med en virkelighed. Mange gange oplever vi det samme som andre, men vi har alle et forskelligt syn på den oplevelse, og derud fra er det vi vælger at snakke om, altså vi vælger hvad samtalen skal handle om. Vi bruger også punktering til at forså en sag fra flere sider, og se på og forstå hvorfor folk reagere og handler som de gør.
"Cirkulære og lineære model"
spørgsmål om "Mediekultur"- Transmissionsmodellen
- Transaktionsmodellen
Det er umuligt ikke at kommunikere
Vi kommunikere altid på flere niveauer samtidig
Relationsperspektivet - fra egenskaber til relationer
Kontekst
Information
Punktuering
Cirkulær og lineær model
Rigtig mange begreber, som jeg lige vil komme lidt ind på, og hvad de forskellige betyder.
"Det er umuligt ikke at kommunikere" betyder at lige meget hvad vi gør, så kommunikere vi. Selvom vi ikke siger noget, bare kigger den anden vej, vil det altid blive betragtet som kommunikation. Vi kan ikke undgå den daglige kommunikation med andre.
"Kommunikation på flere niveauer" betyder at vi kommunikere både med sprog altså de sætninger vi siger, men vi bruger også vores kropssprog, ansigtsudtryk, stemme til at kommunikere med. Vores stemme viser også hvor interesseret vi er i det andre fortæller os. Det ordvalg vi vælger at bruge, sætningsopbygning og placering af udtryk viser vores kommunikation i forhold til andre.
"Fra egenskaber til relationer" betyder at vi kan udvide vores forståelse fra egenskaber ved personer til relationer mellem personer. Kommunikationsperspektiver er relationer, det vil sige at forholdene mellem mennesker og de siturationer de er i, altså vores erfaringer og forståelse af disse erfaringer.
- kommunikationsperspektiv drejer sig om kommunikation mellem mennesker. Kommunikationsperspektiv er også hvordan vi forstår virkeligheden, hvordan vi sanser, opfatter og tolker situationer og samspil.
"Kommunikationsteorier - transmissionsmodellen og transaktionsmodellen" Transmissions modellen er en gammel model, men som man stadig bruger. Den handler om overførsel, hvor der er en afsender, et budskab og en modtager. det er budskabet der skal fragtes fra den ene til den anden. det drejer sig om kommunikation og en overføring og information.
- Transaktionsmodellen er et mere kompliceret fænomen, hvor vi ikke har kontrol over processen. Man er mere fokuseret på den centrale del af menneskets erkendelse. Sammenligningen med de to modeller ses her.
Transmissionsmodel
|
Transaktionsmodel
|
Lineær
|
Cirkulær
|
Transmission
|
Transaktion
|
Overføring
|
Forhandling
|
Monologisme
|
Dialogisme
|
Produkt
|
Proces
|
Handling
|
Interaktion
|
Overføring af budskab
|
Gensidig udveksling af symboler
|
Individ
|
Relation
|
Ude af kontekst
|
I kontekst
|
"Information" For at noget er information skal der opstå en forskel. fx. Hvis man sidder med en bog foran en, er det ikke information, det bliver først til information når vi åbner den og begynder og læse noget i den, først der bliver information et meningsfuldt begreb. Bateson kalder information for "en forskel, der gør en forskel" - En forskel bliver information, når nogen reagere på forskellen.
"Kontekst" Betyder sammenhæng. Vi benytter begrebet til observere en fysisk sammenhæng, som indrammer det vi skal forstå. det bliver brugt i faglig, eller sociale sammenhænge. Bateson siger " uden kontekst har ord og handlinger ingen mening overhovedet". Det er kontekst der giver et fænomen eller betydning.
"Punktering" Er det vi udvælger og sige, og det der hænger sammen med en virkelighed. Mange gange oplever vi det samme som andre, men vi har alle et forskelligt syn på den oplevelse, og derud fra er det vi vælger at snakke om, altså vi vælger hvad samtalen skal handle om. Vi bruger også punktering til at forså en sag fra flere sider, og se på og forstå hvorfor folk reagere og handler som de gør.
"Cirkulære og lineære model"
Digi-medier 1 d. 2/12-14
1. Hvad mener forfatterne med, at medierne er under forandring?
Forfatterne mener at medierne er under forandring, fordi vi før i tiden kun havde en kanal på tv'et, hvorimod i dag, har vi utallige af tv kanaler og radio kanaler og radio kanaler. Der findes også i dag mange elektroniske medier, so, både børn og voksne bruger og hver familie medlem har mange forskellige, og bruger dem hver eneste dag. vi er afhængige af alle tingene i dag, og derfor bliver det hele ved med at forandre sig.
2. Hvad betyder begrebet "mediepanik"? Kan du give et eksempel på det?
Det er fx. forældre, jounarlister og politikere der er med til at sætte gang i mediepanikken. Hver gang der melder sig et nye medie på banen, er de fleste uge straks igang med at undersøge, og det får hurtigt en bekymring ved de voksne. vi kan bare se med Facebook, der er mange forældre der er i mod deres børn har facebook, de er utrygge omkring det der sker på internettet og er bange for deres børn får en skadelig virkning på deres børn. Ikke nok med at forældrene tit medie pannikker, er jounalister også gode til i rykke op i de nye medier, så forældre og andre kan blive mere bekymret omkring internettet og de sociale medier der er, og som de unge benytter.
3. Hvad vil det sige, at pædagoger skal hjælpe mht. "demokratisering"
Pædagoger skal beskytte børn, unge og udsatte og på den måde hjælpe dem med deres demokratiske rettigheder. De er blevet nemmere at ytre sig, men det betyder dog ikke at alle er lige.
4. Hvad er forskellen på de 3 tilgange: Kultur for borgere, kultur med borgere og kultur af borgere?
?
5. Hvad for et børnesyn er forfatterne tilhængere af? Er du enig?
?
6.
Hvad betyder "Creative Commons" (licenser)"? Og hvad har det at gøre med ophavsret? Hvordan forholder du og dine venner sig til ophavsret på nettet? Hvordan forholder vi os profeissnelt til ophavsret?
7. Bruger du netbaserede værktøjer som fx. Facebook, Instagram, Youtube og blogs til at skabe sociale netværker i din fritid?
Ja, jeg bruger meget facebook, Instagram og Snapchat i min hverdag. Jeg synes det er nogle gode netværk man kan skabe til sine venner og bekendte når man ikke er sammen med dem. Jeg synes det er fedt du stadig kan være social med dine venner, selvom du ikke altid kan være sammen med dem. Jeg bruger ind i mellem Youtube til at se lidt videoer på, men det er ikke så tit. Jeg har aldrig brugt blogs, men efter jeg har arbejder her med det, synes jeg det er meget spændene, og kan godt se det smarte i det.
8. Bruger du de samme, eller ligende programmer, til t skabe faglige netværker med dine medstuderende, pædagoger og undervisere?
Jeg bruger facebook, instagram og snapchat til at kommunikere med mine medstuderende, for at fået bedre sammenhold og netværk med dem. Jeg er også venner med mine Pædagog kollegaer på facebook, og det gør mig ikke noget at de kan se hvad jeg laver i min fritid indimellem, jeg synes kun det er lidt hyggeligt, men det kommer også meget an på hvor tæt man er med sine kollegaer. Jeg kommunikere ikke med mine undervisere over nogle af disse medier, det er kun på mail det sker.
Hvad er forskellen på en blog og en hjemmeside?
En blog er grundlæggende bare en hjemmeside, hvor bloggeren kan poste indhold og hvor brugeren så kan skrive kommentarer til det bloggeren har skrevet. Derudover kan det nævnes at en blog oftest er uformel og her kan emnet være alt mellem himmel og jord. Hvorimod en hjemmeside er formel og opbygget efter et bestemt indhold. Bloggen opdateres løbende mange gange dagligt, og er ofte sat op på et tema. Hjemmesidens indhold er statisk og primært en en-vejs-kommunikation.
Intro d. 1/12-14
Mine forventninger til dagens undervisning og modul 3
Efter jeg havde læst lektierne til dagens undervisning, havde jeg nogle forventninger om at vi virkelig fik uddybelse i det materiale vi skulle læse, da jeg personligt synes det var meget svært at forstå, og synes ikke det gav ret meget mening. Så for mig ville det betyde rigtig meget at man gennemgik læsestoffet på klassen.
Da oplægget hed intro, havde jeg en forventning om at vi fik af vide hvad modulet skulle gå ud på. Jeg Synes vi fik lidt information omkring modulet, men stadig mange uvisse spørgsmål, men som der vil komme svar på hen af vejen.
Jeg håber vi får indblik i hvad kommunikation er, og hvad vi kan bruge videre i vores arbejde so pædagog.
Refleksionssprgsmål fra dagens undervisning
1. Hvad synes at være det sværeste - for DIG - ved den tænkning og den måde at kommunikere på, som undervisningen i dag præsenterede
Jeg synes det sværeste var at forholde sig til at det er sproget der skaber en virkelighed. Den virkelighed vi selv beskriver, sker kun gennem sproget, som både er kropsprog, tanker og tale. Der findes ikke noget ud over sproget, så derfor r alt vi beskriver, bliver til en virkelighed. Jeg synes det er meget svært og lidt underligt t forstå og sætte sig ind i. I sidste ende kunne jeg bedre se en mening med det, og det at vi skal anerkende andres virkelighed, så det ikke ender ud i konflikter.
jeg håber det hele bliver nemmere at forstå senere i modulet, for jeg tænkte i starten at det var en masse volapyk, og det slet ikke gav mening. så jeg håber at det kommer til at give mening, og at vi får mere af vide om hvad kommunikation mere kan betyde i forhold til vores arbejde,d kommunikation er mange ting.
2. Giv eksempler på, hvad det vil kunne betyde for kommunikationen, hvis du valgte at sætte virkelighedsbegrebet i parentes "(virkelighed)"
Da oplægget hed intro, havde jeg en forventning om at vi fik af vide hvad modulet skulle gå ud på. Jeg Synes vi fik lidt information omkring modulet, men stadig mange uvisse spørgsmål, men som der vil komme svar på hen af vejen.
Jeg håber vi får indblik i hvad kommunikation er, og hvad vi kan bruge videre i vores arbejde so pædagog.
Refleksionssprgsmål fra dagens undervisning
1. Hvad synes at være det sværeste - for DIG - ved den tænkning og den måde at kommunikere på, som undervisningen i dag præsenterede
Jeg synes det sværeste var at forholde sig til at det er sproget der skaber en virkelighed. Den virkelighed vi selv beskriver, sker kun gennem sproget, som både er kropsprog, tanker og tale. Der findes ikke noget ud over sproget, så derfor r alt vi beskriver, bliver til en virkelighed. Jeg synes det er meget svært og lidt underligt t forstå og sætte sig ind i. I sidste ende kunne jeg bedre se en mening med det, og det at vi skal anerkende andres virkelighed, så det ikke ender ud i konflikter.
jeg håber det hele bliver nemmere at forstå senere i modulet, for jeg tænkte i starten at det var en masse volapyk, og det slet ikke gav mening. så jeg håber at det kommer til at give mening, og at vi får mere af vide om hvad kommunikation mere kan betyde i forhold til vores arbejde,d kommunikation er mange ting.
2. Giv eksempler på, hvad det vil kunne betyde for kommunikationen, hvis du valgte at sætte virkelighedsbegrebet i parentes "(virkelighed)"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar