Her vil i kunne læse mine refleksioner over hver enkelt undervisning.
Kapitel 13.
Hvad betyder begrebet "narrativ"?
Narrativ er en fortælling eller historie.
Hvorfor er det vigtigt i arbejdet med mennesker?
Fordi de kan bruges bl.a. som samtaler med brugere. Narrativer fortæller noget om vores livshistorie, og derfor om vi er hvem vi er. Narrativer handler om relationer, erfaringer og oplevelser, ting som er centrale i arbejdet med mennesker.
Hvorfor påvirkes måden, vi fortæller historier på, af relationen, sammenhængen/-situationen og formålet med den?
Fordi afhængig af hvem historien fortælles til, er relationen forskellig, det samme med konteksten. Vi fortæller historien med forskellige formål afhængig af relationen og konteksten.
Nedskriv et eksempel fra din egen livshistorie.
Jeg blev som 2,5 årig skambidt i ansigtet af en hund, hvilket har efterladt mig med store ar i ansigtet, denne historie er nok den jeg har fortalt til flest mennesker overhovedet.
1: Til folk jeg møder første gang - fordi de spørger hvorfor jeg har de ar.
2: Til plastikkirurger - Med det henblik at få gjort noget ved dem kosmetisk.
3: Til psykologer - At få hjælp til at komme over traumet.
4: Til folk med hunde - For at forklare min frygt for deres hunde.
Hvordan skal det forstås, at "de (historier) er en artikuleret måde at indfange noget af det uartikulerede eller analoge i kommunikationen"?
??
Hvorfor vil små børn gerne høre historier om og om igen?
Fordi de hjælper dem med at orientere sig og fastholde sider af sig selv og de erfaringer de har. De konstruerer og fortolker deres liv igennem de historier der bliver fortalt.
Kender du mennesker, som konstruerer deres livshistorie i form af en offer-historie?
Ja i modul 1, skulle vi kort nedskrive vores egen livshistorie, og efter jeg havde skrevet min blev det tydeligt for mig at jeg havde konstrueret en såkaldt offer-historie. Det var der det blev tydeligt for mig, og jeg gjorde op med mig selv at sådan skulle min livshistorie fremadrettet ikke se ud. Hvilket har gjort at jeg siden da har taget mere ansvar for mit liv, mine valg og situation.
Hvad menes med "de store narrativer"?
De store narrativer kan ses som en metafortælling. F.eks. Sådan er det at være studerende. Under denne narrativ er en bred ramme for en masse andre narrativer.
Hvad betyder begrebet " den biografiske drejning"?
Det er karakteriseringen af de sidste årtiers udvikling inden for samfunds - og sundhedsfagene. Der er kommet et øget fokus på hvordan menneskers livshistorier kan bruges til at dele viden.
Hvilke erfaringer har du med, at vaner og fortolkningsrammer kan ændres, dvs at konstruere en ny historie?
Det har jeg erfaring med fra min egen livshistorie som nævnt ovenstående.
Hvad forstår du med metaforen "Han er en usleben diamant"?
At man har masser af potentiale.
Hvordan vil du forklare "eksternalisering"?
Det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet.
Hvorfor er det vigtigt at arbejde både med børns egne fortællinger om dagligdagen, og med forskellige pædagogers fortællinger om samspil?
Fordi der kan analyseres på begge dele, til at viderebringe ny viden.
Hvorfor er fortælling et godt udgangspunkt for samtaler?
Fortællingerne kan være udgangspunkt til videre samtale, ved at man griber fat om nogle af nøgleordene eller følelserne fra fortællingen. Mennesker tænker i historier.
Hvorfor bør man som pædagog være bevidst om sin egen livshistorie?
Ved at have forståelse for vores egen livshistorie, er det lettere at se klart, på den måde vi agerer i vores erhverv, og den måde vi møder brugerne på. Bevidsthed om det, kan bidrage til at man kan få øje på sine egne begrænsninger og muligheder i mødet med andre.
Er din private livsstil relevant for dit professionelle arbejde?
Det er den vel, til en vis grad. Jeg er besøgsven for 2 multihandicappede brugere på fyn, og har selv en fætter med Downs syndrome. I mit professionelle arbejde betyder det utroligt meget for mig at brugerne har selv og medbestemmelse f.eks. Nok fordi det er noget af det jeg ønsker allermest bliver respekteret hos min fætter.
Når det så er sagt har jeg da også skjulte identiteter som jeg skjuler for mit arbejde, da jeg i så fald ikke ville føle mig professionel.
Hvad kan "kritiske hændelser" betyde for ens professionelle identitet og for en organisation?
Det kan betyde meget, en "kritisk hændelse", kan betyde øget fokus på et bestemt område, ændring i loven, både positiv eller negativ ændring i egen personlige måde at agere på.
Hvad betyder begreberne "narrativ analyse", og "metatænkning"?
1) Ved systematisk at undersøge narrativer, forsøger man at frembringe viden om det fænomen, man studerer.
2) Tænkning om egen tænkning. Eks. at undersøge relationen mellem den viden, man producerer, og den måde man skaber viden på..
Hvad vil det sige, at "det er umuligt at tale om sandhed i vestlig, og positivistisk betydning"?
Sandhed, er jo mange ting. der er ligeså mange sandheder som der er mennesker. Sandhed er individuelt.
Artikel "Æstetik og æstetisk dannelse".
Hvad betyder et "materialistisk dialektisk menneskesyn"?
Som jeg forstår det er det når barnet ligger imellem at være et "tomt kar" som kulturen bestemmer hvad skal "indeholde", og at være kompetent og vidende hvor det kun har brug for pædagogens støtte hvis det bliver til fare for sig selv. Det materialistiske dialektiske menneskesyn er i mellem disse to, hvor barnet udvikles i samspil med pædagogen i et samspil, hvor begge parter er aktive.
Hvad menes med begrebet "kulturens formsprog"?
Den måde at udtrykke sig på der hører til kulturen. Eks. i Brasilien hvor deres kultur er kendt for deres samba, deres glade rytmer mv. Her ville et formtilbud være måske dans og det at udtrykke sig gennem musikken.
Hvad er pædagogens opgave?
Pædagogen skal igangsætte aktiviteter, som indbyder til at brugeren får nye erfaringer, som kan påvirke kulturen, men samtidig også af få nye erfaringer gennem kulturen med udgangspunkt i den igangsatte aktivitet.
Hvordan definerer H. Hohr "det æstetiske"?
Som en menneskeskabt, tilsigtet og bevidst form. Enhver menneskeskabt formgivning er på denne baggrund æstetisk. Alt det der kan beskrives som sanseligt symbolsk, altså alt der kan sanses.
Skriv stikord til begreberne i figur 4./menneskets erfaringsformer. ( Så du kan forklare de 3 interaktionsformer.
Analyse - Diskursiv symbolsk interktion
Den mindst brugte.
Leksikalt definerede
Abstrakt
Alt viden og formidling der ikke er sanseligt
Træder først i kraft rigtigt efter 8-10 års alderen
Begrebsorienteret
Logisk, kognetiv
Oplevelse - Sanselig symbolsk interaktion
Det der sanses
Symboler for et sanselig oplevelse og erfaring man har knyttet det til
Subjektiv
Stemningsfuld
Mad - IKKE føde, men derimod hele oplevelsen af spisning
Den man bruger op til 8-10 års alderen
Den måske væsentligste interaktion
Følelse - Før symbolsk interaktion
Det der føles
Tidlige erfaringer
Morens omsorg
Hvordan vi i kulturen, ser på børn lige fra spædbarn af
Biologisk arv
Kultur arv
Spørgsmål til figur 5.?
Vil gerne have den gennemgået
Dagens øvelse gik primært ud på, at lære at give god feedback. Dette udfra en masse teknikker, huskeregler m.m. vi havde haft i undervisningen. Dette fandt jeg faktisk sværere end jeg umiddelbart regnede med. Det var svært at have alle huskereglerne i baghovedet, alt i mens feedbacken skulle gives uden at det virkede kunstigt. Jeg tror nu at jeg automatisk bliver bedre til det, jo flere gange jeg prøver det. Det er noget jeg vil øve mig i, både i min professionelle rolle, såvel som privat person.
I dag har vi lavet øvelser, hvor vi skulle forsøge at inkorporere de forskellige begreber som vi gennem modul 3 er blevet præsenteret for. Vi valgte en case med en problemstilling som vi så skulle holde "den gode samtale" ud fra. Denne samtale, blev filmet til efterfølgende analyse. Igennem samtalen var det svært at holde et flow kørende, da jeg i baghovedet hele tiden tænkte over at jeg skulle forsøge at få mange begreber med. Det gjorde at det ikke kom naturligt. Ved den efterfølgende analyse, blev det meget hurtigt tydeligt at jeg faktisk ikke agerede særlig anerkendende i samtalen. Det kom faktisk meget bag på mig, da det er et af de vigtigste begreber overhovedet, og noget jeg vægter utrolig højt både privat og fagligt. Jeg var simpelthen så optaget af at skulle gøre det "rigtigt", og agere "korrekt" i min rolle, at jeg helt mistede mig selv og ikke var naturlig i rollen. Det er bestemt noget jeg vil øve mig meget mere i. Den gode samtale er noget, man altid kan blive bedre til, og jeg har tydeligvis lang vej endnu. Træning i disse samtaler, skal nok gøre at jeg på et tidspunkt når til et punkt hvor begreberne indgår naturligt, og ikke som en påtvungen nødvendighed.
Hvad betyder digital kommunikation?
Digital kommunikation drejer sig om udveksling af indhold eller forståelser, det entydige i kommunikationen, enkeltord, tegn, symbolske handlinger. Tegnene eller ordene må læres og forstås ikke umiddelbart.
Hvad menes der med, at ”budskaberne bliver overført vha. tilfældige tegn”?
Det man vil sige i kommunikationen er budskaberne førnævnt, de tilfældige tegn er fordi virker tilfældige. Eks. Tallet 5 jo egentlig er ikke større end 3, Der er ikke noget katteagtigt i ordet kat, intet i ordet "bord" ligner et bord. Når et ord bliver brugt til at betegne noget, er det altid oplagt at forholdet mellem betegnelsen og tingen er tilfældig.
Hvilke tegnsystemer er typiske for digital kommunikation?
Alfabeter, talsystemer inden for matematik og fysik, nodesystemer.
Hvad betyder analog kommunikation?
I analogisk er der lighed i det man udtrykker og måden man udtrykker det på. Eks. Jo gladere man er, jo større vil smilet som oftest være, analogisk kommunikation handler derudover også altid om relationer. Det er mangetydigt, og vil blive tolket af de andre i kommunikationen. Drejer sig om mangetydige udtryk, tonefald, gestik, mimik mv.
Hvordan kommunikerer vi parallelt – eller paralingvistisk – med ordene?
1) Vi kan ikke agere neutralt, det er umuligt at ikke, ikke kommunikere. Når vi er vrede kan det eksempelvis også tit ses i vores kropsprog. Det er også muligt at en sætning får dobbeltbetydning efter hvor man ligger trykket.
2) Det kropssprog vi som oftest ikke selv kan styre, rysten, rødmen, tøven mv.
Hvorfor er det svært at tolke analog kommunikation?
Misforståelser i kommunikation kan gøre at man tolker en anden person forkert. Og dette kan skabe sammenstød. Eks. En synes måske jeg ser og lyder vred ud, men jeg synes egentlig bare selv det er fordi jeg er træt.
Hvad betyder begreberne kongruens og inkongruens?
1) Når der er overensstemmelse mellem det vi kommunikerer på digitalt og analogt niveau. Når det verbalt sagte, hører sammen med det vi tolker.
2) Når der modsat ikke er overensstemmelse mellem de 2, vi vil i sådanne tilfælde som oftest stole mest på vores egen opfattelse af det analoge niveau.
Hvorfor er det vigtigt at lære mennesker at kunne sætte ord på sine egne udtryk?
For at opklare misforståelser, afklare relationer og situationer og forsøge at bedre kommunikationen og relationerne er det vigtigt at kommunikere og "oversætte" egne udtryk.
Hvorfor bliver vi provokerede, når andre tolker vores udtryk (og bruger ’du-sprog’)?
Fordi det så virker som om den der vælger at tolke, har difinitionsmagten og det bliver så et uligevægtigt forhold.
Dette resulterer i at det kan være svært at kommunikere på trods af ønsket om at have en sund og god relation.
Hvorfor kan samtale om billedkunst og vores egne kreative billedudtryk bruges i pædagogisk arbejde?
Kreative arbejdsformer kan berøre de intuitive, ordløse sider af erkendelsen og kan bruges med udfordringer og kriser af forskellig karakter
Hvad menes der med at benytte musik i.f.t. sundhed, terapi og inklusion?
Ved at bruge musik kan man give mulighed for udvikling gennem musikken kan man udvikle et godt mellemmenneskeligt samarbejde mellem terapeut og klient, man kan skabe nye muligheder for kommunikation, udtrykke følelser og dele følelser. Det kan skabe fælleskab og give nye handlingsmuligheder. Man udvikler en treleddet relation om noget fælles tredje.
Hvad betyder musik for dig?
Musik for mig er lig med frihed. Det kan beskrive en følelse jeg ikke selv kan sætte ord på. Det er samtidig også et sted jeg er sammen med mine venner til koncerter, hvor vi sammen dyrker vores interesse (vores fælles tredje) Dette på tværs af kulturer, religioner, og nationaliteter. Det er svært at sætte ord på, musik er alt. Uden musik ville jeg ikke føle det samme indhold i mit liv.
Hvad menes der med, at ”tro har en narrativ kvalitet”?
Det er en proces der bevæger sig fra det velkendte, til det overraskende med kompleksitet og tvetydighed, indsigter og tilbageslag som en historie.
Hvorfor skal vi vide noget om digital og analogisk kommunikation?
Det skal vi da det er noget der fungerer i alle samtaler, hele tiden. Det er vigtigt at vi har kompetencer inden for begge kommunikationsformer, da det er nødvendigt for at vi lærer at sætte ord på vores følelser, og tanker, samt for at begå os i samfundet.
Hvis jeg skal reflektere over dagens undervisning, har jeg faktisk ikke de store refleksioner. Jeg føler ikke jeg fik noget nyt at reflektere over, det var de samme begreber som jeg havde læst om, og de blev ikke preæsenteret på en ny måde.
Workshop 12.01.15
Litteraturspørgsmål til kapitel 13 i professionel kommunikation + artikel.Kapitel 13.
Hvad betyder begrebet "narrativ"?
Narrativ er en fortælling eller historie.
Hvorfor er det vigtigt i arbejdet med mennesker?
Fordi de kan bruges bl.a. som samtaler med brugere. Narrativer fortæller noget om vores livshistorie, og derfor om vi er hvem vi er. Narrativer handler om relationer, erfaringer og oplevelser, ting som er centrale i arbejdet med mennesker.
Hvorfor påvirkes måden, vi fortæller historier på, af relationen, sammenhængen/-situationen og formålet med den?
Fordi afhængig af hvem historien fortælles til, er relationen forskellig, det samme med konteksten. Vi fortæller historien med forskellige formål afhængig af relationen og konteksten.
Nedskriv et eksempel fra din egen livshistorie.
Jeg blev som 2,5 årig skambidt i ansigtet af en hund, hvilket har efterladt mig med store ar i ansigtet, denne historie er nok den jeg har fortalt til flest mennesker overhovedet.
1: Til folk jeg møder første gang - fordi de spørger hvorfor jeg har de ar.
2: Til plastikkirurger - Med det henblik at få gjort noget ved dem kosmetisk.
3: Til psykologer - At få hjælp til at komme over traumet.
4: Til folk med hunde - For at forklare min frygt for deres hunde.
Hvordan skal det forstås, at "de (historier) er en artikuleret måde at indfange noget af det uartikulerede eller analoge i kommunikationen"?
??
Hvorfor vil små børn gerne høre historier om og om igen?
Fordi de hjælper dem med at orientere sig og fastholde sider af sig selv og de erfaringer de har. De konstruerer og fortolker deres liv igennem de historier der bliver fortalt.
Kender du mennesker, som konstruerer deres livshistorie i form af en offer-historie?
Ja i modul 1, skulle vi kort nedskrive vores egen livshistorie, og efter jeg havde skrevet min blev det tydeligt for mig at jeg havde konstrueret en såkaldt offer-historie. Det var der det blev tydeligt for mig, og jeg gjorde op med mig selv at sådan skulle min livshistorie fremadrettet ikke se ud. Hvilket har gjort at jeg siden da har taget mere ansvar for mit liv, mine valg og situation.
Hvad menes med "de store narrativer"?
De store narrativer kan ses som en metafortælling. F.eks. Sådan er det at være studerende. Under denne narrativ er en bred ramme for en masse andre narrativer.
Hvad betyder begrebet " den biografiske drejning"?
Det er karakteriseringen af de sidste årtiers udvikling inden for samfunds - og sundhedsfagene. Der er kommet et øget fokus på hvordan menneskers livshistorier kan bruges til at dele viden.
Hvilke erfaringer har du med, at vaner og fortolkningsrammer kan ændres, dvs at konstruere en ny historie?
Det har jeg erfaring med fra min egen livshistorie som nævnt ovenstående.
Hvad forstår du med metaforen "Han er en usleben diamant"?
At man har masser af potentiale.
Hvordan vil du forklare "eksternalisering"?
Det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet.
Hvorfor er det vigtigt at arbejde både med børns egne fortællinger om dagligdagen, og med forskellige pædagogers fortællinger om samspil?
Fordi der kan analyseres på begge dele, til at viderebringe ny viden.
Hvorfor er fortælling et godt udgangspunkt for samtaler?
Fortællingerne kan være udgangspunkt til videre samtale, ved at man griber fat om nogle af nøgleordene eller følelserne fra fortællingen. Mennesker tænker i historier.
Hvorfor bør man som pædagog være bevidst om sin egen livshistorie?
Ved at have forståelse for vores egen livshistorie, er det lettere at se klart, på den måde vi agerer i vores erhverv, og den måde vi møder brugerne på. Bevidsthed om det, kan bidrage til at man kan få øje på sine egne begrænsninger og muligheder i mødet med andre.
Er din private livsstil relevant for dit professionelle arbejde?
Det er den vel, til en vis grad. Jeg er besøgsven for 2 multihandicappede brugere på fyn, og har selv en fætter med Downs syndrome. I mit professionelle arbejde betyder det utroligt meget for mig at brugerne har selv og medbestemmelse f.eks. Nok fordi det er noget af det jeg ønsker allermest bliver respekteret hos min fætter.
Når det så er sagt har jeg da også skjulte identiteter som jeg skjuler for mit arbejde, da jeg i så fald ikke ville føle mig professionel.
Hvad kan "kritiske hændelser" betyde for ens professionelle identitet og for en organisation?
Det kan betyde meget, en "kritisk hændelse", kan betyde øget fokus på et bestemt område, ændring i loven, både positiv eller negativ ændring i egen personlige måde at agere på.
Hvad betyder begreberne "narrativ analyse", og "metatænkning"?
1) Ved systematisk at undersøge narrativer, forsøger man at frembringe viden om det fænomen, man studerer.
2) Tænkning om egen tænkning. Eks. at undersøge relationen mellem den viden, man producerer, og den måde man skaber viden på..
Hvad vil det sige, at "det er umuligt at tale om sandhed i vestlig, og positivistisk betydning"?
Sandhed, er jo mange ting. der er ligeså mange sandheder som der er mennesker. Sandhed er individuelt.
Artikel "Æstetik og æstetisk dannelse".
Hvad betyder et "materialistisk dialektisk menneskesyn"?
Som jeg forstår det er det når barnet ligger imellem at være et "tomt kar" som kulturen bestemmer hvad skal "indeholde", og at være kompetent og vidende hvor det kun har brug for pædagogens støtte hvis det bliver til fare for sig selv. Det materialistiske dialektiske menneskesyn er i mellem disse to, hvor barnet udvikles i samspil med pædagogen i et samspil, hvor begge parter er aktive.
Hvad menes med begrebet "kulturens formsprog"?
Den måde at udtrykke sig på der hører til kulturen. Eks. i Brasilien hvor deres kultur er kendt for deres samba, deres glade rytmer mv. Her ville et formtilbud være måske dans og det at udtrykke sig gennem musikken.
Hvad er pædagogens opgave?
Pædagogen skal igangsætte aktiviteter, som indbyder til at brugeren får nye erfaringer, som kan påvirke kulturen, men samtidig også af få nye erfaringer gennem kulturen med udgangspunkt i den igangsatte aktivitet.
Hvordan definerer H. Hohr "det æstetiske"?
Som en menneskeskabt, tilsigtet og bevidst form. Enhver menneskeskabt formgivning er på denne baggrund æstetisk. Alt det der kan beskrives som sanseligt symbolsk, altså alt der kan sanses.
Skriv stikord til begreberne i figur 4./menneskets erfaringsformer. ( Så du kan forklare de 3 interaktionsformer.
Analyse - Diskursiv symbolsk interktion
Den mindst brugte.
Leksikalt definerede
Abstrakt
Alt viden og formidling der ikke er sanseligt
Træder først i kraft rigtigt efter 8-10 års alderen
Begrebsorienteret
Logisk, kognetiv
Oplevelse - Sanselig symbolsk interaktion
Det der sanses
Symboler for et sanselig oplevelse og erfaring man har knyttet det til
Subjektiv
Stemningsfuld
Mad - IKKE føde, men derimod hele oplevelsen af spisning
Den man bruger op til 8-10 års alderen
Den måske væsentligste interaktion
Følelse - Før symbolsk interaktion
Det der føles
Tidlige erfaringer
Morens omsorg
Hvordan vi i kulturen, ser på børn lige fra spædbarn af
Biologisk arv
Kultur arv
Spørgsmål til figur 5.?
Vil gerne have den gennemgået
Sprogtilegnelse 2 16.12.14
Litteraturspørgsmål til "sprogtilegnelse i et interaktionistisk perspektiv".
Hvad er der fokus på i interaktionistisk sprogforskning?
Der fokuseres på både medfødte og sociale forudsætniger for sprogtilegnelse.
Hvorfor er den betingede refleks en vigtig opdagelse i forhold til tilegnelsen af sprog?
Fordi den beviser at adfærd udvikles, som en reaktion på stimuli. Dette kan overføres til sproglig adfærd.
Hvordan synes du, at man bedst kan støtte Deniz i at blive en del af fællesskabet?
Jeg synes den bedste måde, er ved hjælp af sproglege for mindre grupper børn, hvor Deniz stille og roligt lærer flere ord. Det handler om at inkludere Deniz i fællesskabet, og det vil jeg mene at man bedst gør ved at lave nogle sociale lege. Min tanke er, at det skal være i mindre grupper så Deniz ikke følersig så udstillet over ikke at kunne så mange danske ord. Pædagogerne er her en vigtig brik, og skal hjælpe Deniz med at kende flere ord. Evt. koblet sammen med historier, eller billedet så han lærer hvad de betyder og ikke bare kun kender ordene.
Hvordan passer børnehaver og skolers aldersopdeling af børn til Vygotskys' begreb NZU?
Den er sådan lidt for og imod. Nærmeste udviklingszone er ikke nødvendigvis aldersbetinget, og det kan derfor være svært at tilrettelægge en undervisning hvor der tages hensyn til alle. På den anden side, kan børn også lære meget af hinanden på tværs af udviklingszoner. Nok ofte mere end hvis de alle havde samme NZU.
Hvorfor er dansk et svært sprog at tilegne sig?
dansk er svært fordi, udtalen er utydelig pga. vokal og konsonantvækkelse og på grund af det danske stød. Det er derfor vanskeligt at identificere et ords stavelser.
Spørgsmål til begreberne: Arbejdshukommelse og kognition?
Vil gerne have begge begreber uddybet, da de ikke er tydelige for mig.
Kunne "spejlneuroner" oversættes til "medfølelse"?
Nej det vil jeg ikke sige, spejlneuroner er en proces i hjernen når vi ser noget og vi så spejler det.
Hvad betyder "caretakerese"?
Det er når pædagogen bruger en særlig sprogtone overfor et barn.
Kan personlig kontakt, erstattes af ipad eller TV, mht. sprogtilegnelse?
Nej, for børn har brug for positiv sproglig kontakt via øjenkontakt, og udelt opmærksomhed da det støtter deres evne til at diskriminere lyde. Børn der primært præsenteres af sprog via TV, opnår ikke de samme sproglige kompetencer.
Hvorfor bør vi også pege på de ting, vi benævner for børn?
For at underbygge betydningen af ordet, samtidig kan gestikken komme før ordet er lært. Børn der kan udpege mange ting, viser sig senere at have lettere ved at lære sproget.
Lærer børn ved at opleve, hvad ord gør ved sprogbrugerne?
Ja, det er en kulturel læring. En læring som man kan tage med sig videre. Hvis eksempelvis noget er farligt.
Hvorfor er generaliseringer vigtige?
For at børn bliver i stand til at forstå relationer og situationer. Kategoriseringer og generaliseringer hjælper barnet med at forudsige, hvad nye ord og udtryksformer handler om.
Giv en forklaring, på hvorfor det støtter hukommelsen at huske i semantiske netværk.
Fordi der til et ord, knytter sig så mange andre ord og begreber til. Netværket hjælper til at huske de forskellige.
Hvilken rolle spiller forældres socio-økonomiske baggrund for (andet) sprogtilegnelse?
Lavt uddannede, har måske ikke samme muligheder eller interesse i at lære sig dansk. Derfor bliver barnets andet sprog, som oftest kun øvet i skolen, eller børnehaven.
Hvad betyder begrebet "Transfer"?
Transfer er afvigelser fra målsprogsnormen i ordvalg, grammatik, eller udtale, som er forårsaget af påvirkninger fra et andet sprog.
Hvad menes med "undervisningstonen", og " udvekslingstonen"?
1) Undervisningstonen, er er hvor den voksne taler og børnene svarer på spørgsmål og lytter. Oftest i forbindelse med undervisning.Den voksne er instruerende og forklarende.
2) Udvekslingstonen, hvor både voksne og børn tager initiativer i samtalen og diskuterer, udveksler erfaringer, viden og meninger.
Hvad er pædagogens opgave mht. stereotype forestillinger om børn og forældre?
Man skal være bevidst om ikke at lade sine stereotype forestillinger være styrende. Det kan være meget skadeligt for relationen. De stereotype forudindtagelser afspejler en indre forestilling om adnre og ikke en konkret erfaring med en bestemt person.
Hvad betyder det at "kultur er noget, vi gør"?
Mennesker befinder sig i en lang række kulturmøder, uanset nationalitet. Kultur er derfor ikke noget vi er, men derimod "noget, vi gø". Man kan ændre praksis, og derfor kan en kultur konstant forandres.
Man skal være bevidst om ikke at lade sine stereotype forestillinger være styrende. Det kan være meget skadeligt for relationen. De stereotype forudindtagelser afspejler en indre forestilling om adnre og ikke en konkret erfaring med en bestemt person.
Hvad betyder det at "kultur er noget, vi gør"?
Mennesker befinder sig i en lang række kulturmøder, uanset nationalitet. Kultur er derfor ikke noget vi er, men derimod "noget, vi gø". Man kan ændre praksis, og derfor kan en kultur konstant forandres.
Interpersonel kommunikation 3 15.12.14
I dag øvede vi os, på at give god feedback. Dette gjorde vi ud fra et selvvalgt tidligere optaget klip. Jeg valgte at få feedback på nedenstående klip, hvor vi har taget udgangspunkt i case 9 fra det udleverede case katalog, med Magnus der ikke vil med hjem fra børnehaven.
Jeg fik rigtig god feedback af min gruppe på klippet, og følte mig selv tilfreds med måden jeg umiddelbart fik det håndteret på, men der er nu stadig masser af arbejde på. En ting jeg lagde mærke til efter gense klippet var b.la. at jeg ikke kan love ting, på andres vegne, uanset situationen.
Jeg fik rigtig god feedback af min gruppe på klippet, og følte mig selv tilfreds med måden jeg umiddelbart fik det håndteret på, men der er nu stadig masser af arbejde på. En ting jeg lagde mærke til efter gense klippet var b.la. at jeg ikke kan love ting, på andres vegne, uanset situationen.
Interpersonel kommunikation øvelser 1. 12.12.14
I dag har vi lavet øvelser, hvor vi skulle forsøge at inkorporere de forskellige begreber som vi gennem modul 3 er blevet præsenteret for. Vi valgte en case med en problemstilling som vi så skulle holde "den gode samtale" ud fra. Denne samtale, blev filmet til efterfølgende analyse. Igennem samtalen var det svært at holde et flow kørende, da jeg i baghovedet hele tiden tænkte over at jeg skulle forsøge at få mange begreber med. Det gjorde at det ikke kom naturligt. Ved den efterfølgende analyse, blev det meget hurtigt tydeligt at jeg faktisk ikke agerede særlig anerkendende i samtalen. Det kom faktisk meget bag på mig, da det er et af de vigtigste begreber overhovedet, og noget jeg vægter utrolig højt både privat og fagligt. Jeg var simpelthen så optaget af at skulle gøre det "rigtigt", og agere "korrekt" i min rolle, at jeg helt mistede mig selv og ikke var naturlig i rollen. Det er bestemt noget jeg vil øve mig meget mere i. Den gode samtale er noget, man altid kan blive bedre til, og jeg har tydeligvis lang vej endnu. Træning i disse samtaler, skal nok gøre at jeg på et tidspunkt når til et punkt hvor begreberne indgår naturligt, og ikke som en påtvungen nødvendighed.
Digi-medier 10.12.14
Hvad betyder digital kommunikation?
Digital kommunikation drejer sig om udveksling af indhold eller forståelser, det entydige i kommunikationen, enkeltord, tegn, symbolske handlinger. Tegnene eller ordene må læres og forstås ikke umiddelbart.
Hvad menes der med, at ”budskaberne bliver overført vha. tilfældige tegn”?
Det man vil sige i kommunikationen er budskaberne førnævnt, de tilfældige tegn er fordi virker tilfældige. Eks. Tallet 5 jo egentlig er ikke større end 3, Der er ikke noget katteagtigt i ordet kat, intet i ordet "bord" ligner et bord. Når et ord bliver brugt til at betegne noget, er det altid oplagt at forholdet mellem betegnelsen og tingen er tilfældig.
Hvilke tegnsystemer er typiske for digital kommunikation?
Alfabeter, talsystemer inden for matematik og fysik, nodesystemer.
Hvad betyder analog kommunikation?
I analogisk er der lighed i det man udtrykker og måden man udtrykker det på. Eks. Jo gladere man er, jo større vil smilet som oftest være, analogisk kommunikation handler derudover også altid om relationer. Det er mangetydigt, og vil blive tolket af de andre i kommunikationen. Drejer sig om mangetydige udtryk, tonefald, gestik, mimik mv.
Hvordan kommunikerer vi parallelt – eller paralingvistisk – med ordene?
1) Vi kan ikke agere neutralt, det er umuligt at ikke, ikke kommunikere. Når vi er vrede kan det eksempelvis også tit ses i vores kropsprog. Det er også muligt at en sætning får dobbeltbetydning efter hvor man ligger trykket.
2) Det kropssprog vi som oftest ikke selv kan styre, rysten, rødmen, tøven mv.
Hvorfor er det svært at tolke analog kommunikation?
Misforståelser i kommunikation kan gøre at man tolker en anden person forkert. Og dette kan skabe sammenstød. Eks. En synes måske jeg ser og lyder vred ud, men jeg synes egentlig bare selv det er fordi jeg er træt.
Hvad betyder begreberne kongruens og inkongruens?
1) Når der er overensstemmelse mellem det vi kommunikerer på digitalt og analogt niveau. Når det verbalt sagte, hører sammen med det vi tolker.
2) Når der modsat ikke er overensstemmelse mellem de 2, vi vil i sådanne tilfælde som oftest stole mest på vores egen opfattelse af det analoge niveau.
Hvorfor er det vigtigt at lære mennesker at kunne sætte ord på sine egne udtryk?
For at opklare misforståelser, afklare relationer og situationer og forsøge at bedre kommunikationen og relationerne er det vigtigt at kommunikere og "oversætte" egne udtryk.
Hvorfor bliver vi provokerede, når andre tolker vores udtryk (og bruger ’du-sprog’)?
Fordi det så virker som om den der vælger at tolke, har difinitionsmagten og det bliver så et uligevægtigt forhold.
Dette resulterer i at det kan være svært at kommunikere på trods af ønsket om at have en sund og god relation.
Hvorfor kan samtale om billedkunst og vores egne kreative billedudtryk bruges i pædagogisk arbejde?
Kreative arbejdsformer kan berøre de intuitive, ordløse sider af erkendelsen og kan bruges med udfordringer og kriser af forskellig karakter
Hvad menes der med at benytte musik i.f.t. sundhed, terapi og inklusion?
Ved at bruge musik kan man give mulighed for udvikling gennem musikken kan man udvikle et godt mellemmenneskeligt samarbejde mellem terapeut og klient, man kan skabe nye muligheder for kommunikation, udtrykke følelser og dele følelser. Det kan skabe fælleskab og give nye handlingsmuligheder. Man udvikler en treleddet relation om noget fælles tredje.
Hvad betyder musik for dig?
Musik for mig er lig med frihed. Det kan beskrive en følelse jeg ikke selv kan sætte ord på. Det er samtidig også et sted jeg er sammen med mine venner til koncerter, hvor vi sammen dyrker vores interesse (vores fælles tredje) Dette på tværs af kulturer, religioner, og nationaliteter. Det er svært at sætte ord på, musik er alt. Uden musik ville jeg ikke føle det samme indhold i mit liv.
Hvad menes der med, at ”tro har en narrativ kvalitet”?
Det er en proces der bevæger sig fra det velkendte, til det overraskende med kompleksitet og tvetydighed, indsigter og tilbageslag som en historie.
Hvorfor skal vi vide noget om digital og analogisk kommunikation?
Det skal vi da det er noget der fungerer i alle samtaler, hele tiden. Det er vigtigt at vi har kompetencer inden for begge kommunikationsformer, da det er nødvendigt for at vi lærer at sætte ord på vores følelser, og tanker, samt for at begå os i samfundet.
Hvis jeg skal reflektere over dagens undervisning, har jeg faktisk ikke de store refleksioner. Jeg føler ikke jeg fik noget nyt at reflektere over, det var de samme begreber som jeg havde læst om, og de blev ikke preæsenteret på en ny måde.
Sprogudvikling 1 09.12.14
Hvad betyder dobbeltsocialisering?
Dobbeltsocialisering betyder at begge forældre i dag arbejder til daglig, og derfor er pædagogernes rolle, som nære realationer ligeså vigtig.
Hvilke konsekvenser har dobbeltsocialiseringen for pædagogisk arbejde?
Det har de konsekvenser, at pædagogernes rolle er ligeså stor som forældrenes, i børnenes sprogtilegnelse.
Hvorfor er skriftsproget en vigtig kulturteknik i pædagogisk arbejde?
Fordi der bliver større krav til læse og skrivefærdigheder for at erhverve sig en uddannelse. Ved at tage skriftsproget med, i det daglige pædagogiske arbejde, kan man forberede børnene mere på skolen. Undersøgelser viser at børn der er blevet præsenteret for skriftsproget før skolestart, har betydeligt større læsefærdigheder end børn der ikke er.
Hvad betyder sematisk kompetence?
En umiddelbar og fyldestgørende lytteforståelse af alderssvarende, socialrelevant sprog.
Hvad betyder prosodi?
Betydningsbærende tryk og stød, intonation og tonefald, impressivt i lytteforståelse og ekspressivt i tale.
Det perceptuelle grundlag for fonologisk kompetence?
Læren om lydenes sammenhæng, med sprogets betydningsindhold.
Hvad mener Kjartmann med artikulatorisk kompetence?
Når man kan udtale ordene enkeltvis, og i en sproglig kontekst, så de kan forståes af andre der taler sproget.
Hvad betyder begreberne: Leksikalsk, grammatisk og morfologisk kompetence?
1) At man kan et passende antal ord og begreber, man har brug for i sin sociale praksis, samt at man også har kendskab til de nødvendigste forholdsord, bindeord og andre små ord til at kunne danne sproglige strukturer med.
2) At kunne sætte dem sammen efter sprogsystemets regler for kombination af sprogets dele.
3) Beherske reglerne for ordenes bøjning, deres semantiske og fonologiske bestanddele, dannelsen af sammensatte ord, og ordenes omformning til andre ordklasser.
Tilsammen skaber dette: Kommunikativ og pragmetisk kompetence.
1) At kunne udnytte ovennævnte til at kommunikere effektivt i alle situationer. Derudover også ved hjælp af kropssprog, mimik og gestik.
2) Viden om hvordan man bruger sproget, og ordner det man vil med det.
Hvad menes med ”kontekstens og kommunikationens betydningsrum”?
Den sociale sammenhæng de kommunikerende er befinder sig i, udgør et fælles rum af forståelse og betydning, som understøtter samtalens vellykkede afvikling.
Stikord til begrebet: Kulturel kompetence?
Nuancering, sociale og sproglige adfærdsnormer, Danmark Ironi, mestring af sprog ikke nok.
Hvordan defineres begrebet ”kompetence”?
Kendskab til (bevidst eller ubevidst), samt beherskelse af.
Hvordan vil du forklare forskellen på de 3 ismer: Behaviourisme, NTilativisme og Social-konstruktivisme?
Behaviourisme er noget der er betinget af noget udefrakommende indlæring. Nativisme er når vi besidder en medfødt egenskab og til sidst Social-konstruktivisme er hvor det ikke er medfødt, men derimod hvor de sociale omgivelser er det der præger og lærer barnet. Uden Sociale relationer ville barnet ikke være i stand til f.eks at lære at læse og skrive.
Er det lettere at forstå sprogets elementer (fx morfologisk og fonologisk bevidsthed), når Svensson forklarer det, end når Kjertmann gør det?
Nej jeg synes faktisk det er sværere. Jeg forstår det bedre når det er mere teoretisk.
Nej jeg synes faktisk det er sværere. Jeg forstår det bedre når det er mere teoretisk.
Hvad er ordbilledmetoden?
Man viser barnet et billede af et helt ord, og barnet husker så ordbilledet
Hvad er Memory-spil i.f.t. sprogpædagogik?
Vendespil, med henholdsvis ordet, og så handlingen/ordetsbetydning på det andet kort. Barnet lærer så ordet + betydning, og der kan løbende kobles flere på.
Hvorfor er bøger og oplæsning vigtigt?
Udvikling af sprogkundskab, Giver anledning til samtaler hvor begge parter har samme udgangspunkt, ærer barnet at skelne mellem fantasi og virkelighed, udvider ordforrådet, motiverer barnet til selv at læse mv.
Hvordan kan man inddrage andre medier end bøger?
Der er mange lyt og lær programmer man kan få til computer.
Hvorfor er sprogtilegnelse så vigtigt?
• Forebygge funktionel analfabetisme
• Støtte to-kulturelle i forhold til det danske sprog.
• Dobbeltsocialisering (Familie primær socialisering, instutition sekunddær socialisering.)
• Sproget er grundlaget for næsten alt
• Optimere/træne kommunikationsevnen
• Info. Søgnings kompetence fx ift. Uddannelse
• Skabe grundlaget for relationsdannelse - også ift. Folk med anden kultur og sprog end dansk.
• Særlig vigtigt pga. moderne mediekultur - digital post, e-handel, sociale medier.
• Anerkendende kommunikation + skriftsproglig kommunikation læse og skrive.
Vi blev også sat ind i den tredelte sprogmodel, og fik præsenteret hvordan vi kunne sætte de forskellige fagbegreber, for de forskellige sprog kompetencer ind i modellen. De forskellige fagbegreber havde vi læst om før undervisningen.
Den tredelte sprogmodel
Indhold: Hvad der tales om.
Form: Hvordan der tales - lyddelen
Funktion: Hvad taler vil opnå med det sagte, målet med det sagte.
Modellen fungerer i alle samtaler, konstant hver gang nogen siger noget i samtalen.
Indhold: Leksikalske, Semantik (Betydningslære),
Leksiko-grammatiske ligger i mellem Indhold og form.
Form: (Morfologi), fonologi, - prosodisk, artikulation, grammatik, (syntaktisk)( For at man kan udtale korrekt, og forstås korrekt.) både i udtale og i skrift.
Funktion: Pragmatiske (Når vi lære praktisk at bruge ord), kommunikation,
Under disse er hele relationer, kultur, situation, altså hele konteksten for samtalen.
Interpersonel kommunikation 2 08.12.14
Jeg har i dagens undervisning fået større viden omkring begreber indenfor lytning, den gode samtale, spørgsmål, anerkendelse og til slut fået nogle forskellige værktøjer til samtaler. Vi har bl.a. afprøvet forskellige former for lytning.
Indre lytning, fokuseret lytning, samt global lytning. Jeg har fundet ud af at jeg i disse øvelser faktisk fandt øjenkontakt meget intimiderende, samt at det virkelig er svært at have en samtale, både som lytter og fortæller uden at bruge kropssprog. Det er noget vi het automatisk benytter os af, til at underbygge det talte sprog.
Når man lytter, på niveau 1, altså indre lytning, er det som oftest noget vi gør i trygge rammer med folk vi kender godt. Hvis ikke, vil det hurtigt komme til at virke uhøfligt, og det kan være svært som lytter at agere anerkendende.
På niveau 2, fokuseret lytning, føler forfatteren sig derimod langt mere anerkendt. Ved at lytteren stiller interesserede og uddybende spørgsmål, føler fortælleren sig hørt.
På niveau 3, global lytning, lytter man med alle sanser. Man læser altså fortælleren og lytter også mellem ordene og tolker på det man ser og hører ud fra tonefald, mimik og kropssprog og stiller spørgsmål ud fra det hele.
At stille de rigtige spørgsmål, er også en vigtig del af en pædagogs arbejde. Dette er en teknik som man får brug for hele tiden i forskellige typer samtaler. Man stiller spørgsmål for at blive klogere, men det kan også være for at hjælpe den anden part i samtalen til at blive klogere og reflektere over ting.
Her blev vi præsenteret for Karl Tomms 4 spørgsmålstyper. De liniære, de cirkulære, de reflektive og de strategiske. Man bruger de forskellige spørgsmål i forskellige sammenhænge. Hvis man skal belyse en given problemstilling eller emne kræver det at man er igennem alle 4 typer i den ovennævnte rækkefølge.
Anerkendelse var også et begreb, et begreb vi før var blevet præsenteret for, men som vi i dag diskuterede yderligere.
Anerkendelse er når man ser den anden part som en ligeværdig anden, det betyder ikke nødvendigvis at man er enig, man at man anerkender at den anden endten har det som den har det, eller har handlet som vedkommende har.
Eks. Jonas og Thomas skændes i børnehaven, over hvis tur det er, til at lege med traktoren. Pædagogen kan her gå ind og sige. " Jeg kan godt se at du rigtig gerne vil lege med traktoren, og derfor bliver sur på Thomas, men lige nu er det Thomas' tur, og så bliver det din tur efter." Altså, anerkende Jonas' følelseri situationen. Det kan være svært at agere anerkendende på alle tidspunkter, der kan være tidspres i en børnehave f.eks. hvor det kan være svært. Det er dog vigtigt, altid at bestræbe sig på at arbejde anerkendende, da alle har brug for at føle sig anerkendt, set og betydningsfuld.
Vi fik forskellige værktøjer præsenteret til den gode samtale hvorefter vi afprøvede et af dem. Vi valgte at skabe en samtale ud fra et værktøj med billeder. Dette var faktisk en rigtig god metode, som jeg ville kunne se mig selv bruge i praksis i fremtiden, hvis barnet eller brugeren har svært ved at fortælle om sine følelser/problemer. Det er en metode hvor barnet kan distancerer sig fra følelserne ved at tale udfra billedet i stedet.
Jeg er faktisk helt sikker på at jeg kan bruge alt fra dagens undervisning i mit fremtidige arbejde som pædagog. Jeg vil som pædagog, utvivlsom finde mig selv i situationer dagligt hvor jeg kan bruge disse redskaber omkring lytning, de gode spørgmål og også de forskellige værktøjer. Dette for at kunne forstå, guide, og hjælpe til selvhjælp uanset hvilken rolle min modpart har. Som barn, kan det være svært at sætte ord på følelser, og de forskellige værktøjer vil kunne hjælpe os begge til at finde frem til kernen, samt videre derfra. De gode spørgsmål, og teknikkerne omkring lytning vil jeg ligeledes kunne bruge overalt i praksis. Det hele kan jeg i bund og grund se mig selv bruge både som fagperson og privatperson.
Liste over ting der kan komme i vejen for en anerkendende "frugtbar" samtale. 06.12.14
- Hvis man ikke formår at være til stede i samtalen
- HVis man ikke formår at være lyttende
- Hvis man ikke er åben overfor nye meninger og holdninger selv om man ikke nødvendigvis er enig
- Hvis man ikke altid husker på at vi alle har forskellige virkeligheder, og at min ikke er nødvendigvis mere sand end den jeg står overfor
- Hvis man ikke har i baghovedet at ingen laver fejl, det kan først lade sig gøre set i bakspejlet. Alle vil altid handle ud fra en perfekt opfattelse af handlingen i det øjeblik den foregår.
- Hvis jeg ikke formår at få skabt en grundlæggende tillid til min person og faglighed overfor pårørende
- Hvis jeg tænker at jeg ved bedre , end f.eks. forældre på baggrund af uddannelse
- Hvis man ikke har i mente, at vi ikke alle forstår det talte sprog ens
Interpersonel kommunikation 1 03.12.14
De begreber jeg vil trække ud, som jeg finder specielt interessante er kommunikation og information.
Kommunikation er som jeg nu forstår det, et meget større begreb end jeg var bevidst om. Kommunkation kan ikke eksistere uden en relation, og en relation kan ikke eksistere uden kommunikation. Vi havde i klassen en diskussion kørende på baggrund af denne påstand. Jeg er nu klart overbevidst om at dette er korrekt. Dette ud fra meningen om at, man ved ikke at kommunikere, så stadigvæk kommunikere, samt at man vil altid have en relation til den man kommunikere med, dog vil der være stor forskel på hvor dyb relationen vil være.
Information, var et af de begreber min studiegruppe og jeg fik til opgave at præsentere og forklare overfor resten af vores klasse. Dette viste sig at være en opgave der ikke var lige til at gå til, ingen af os var nemlig helt sikre på hvad dette begreb betød. Jeg synes at jeg efter at have genlæst kapitel 5, har fået lidt mere styr på det. Som jeg forstår begrebet information på nuværende tidspunkt, er det noget der sker hele tiden. Alt viden vi får om noget er information. Det kan dog først kaldes information når, "en forskel, gør en forskel", hvilket vil sige når man kan holde det op mod noget andet og se forskellen. F.eks. Informationen om at noget er varmt vil du først have modtaget, når du kender informationen om at kold eksisterer. Det er forskelligt fra individ, til individ hvad vi registerer som informationer. Her spiller vores baggrund, forhåndviden, kontekst o.l en væsentlig rolle. Jeg finder stadig dette begreb svært, og jeg arbejder på at få det helt på plads ved at læse mere, og sparre med medstuderende.
Jeg har allerede på nuværende tidpunkt besluttet mig for at når modulet er færdigt, vil jeg læse bogen "mellen ordene", igen. Jeg synes det er utrolig svært, men samtidig også virkelig interesant, og jeg bliver hele tiden lidt skarpere på begreberne. Når vi er færdige og har gennemgået begreberne i undervisningen også, tror jeg at jeg kan få endnu mere ud af at genlæse bogen.
Digitale medier 02.12.14
Mediepanik
Jeg synes at begrebet mediepanik er et utrolig aktuelt og spændende begreb. Mediepanik ser vi tegn på løbende. Det beskrives som et mønster der ses ved at en fast gruppe aktører er bekymret over det nyest tilkomne medie.
Når dette nye medie præsenteres, synker frygten for det "gamle" medie, ned i kategorien som "ufarligt". Det handler om de konsekvenser som brugen af mediet medfører, altså den indflydelse man er overbevidst om at det har på brugerne.
Et eksempel på en mediepanik kunne være:
Børn der spiller skydespil på computeren, vokser op og bliver skoleskydere, på baggrund af hvad de har set og lært i spillet.
Ophavsret og Creative commons licenser
Den der står bag værket, sangen, fotografiet eller lignende er som udgangspunkt indehaver af ophavsretten til værket. Dette betyder at denne ejer rettighederne til værket. Creative commons derimod, er hvor andre må benytte værket i forskelligt omfang. Der er 6 grundlicenser som man kan vælge inden for, man skal dog altid huske at tilkendegive at værket er tildelt en creative commons licens. Til sidst findes public domain hvor værket kan benyttes som man vil. Men uanset hvilken fraskrivelse af rettigheder indehaveren af værket har gjort, skal man altid angive hvem der oprindeligt har ophavsretten på grund af de ideelle rettigheder - Droit moral.
Brugen af Facebook, Instagram mv. som både socialt og fagligt medie.
Jeg er selv ivrig bruger på facebook, Instagram, Snapchat. Som udgangspunkt benytter jeg det primært som et socialt medie. Instagram og Snapchat bygger på udveksling af billeder, hvor det er muligt at følge menneskers hverdag og verden via. de billeder de vælger at ligge op. Jeg ville ikke kunne forestille mig at benytte disse medier i faglig kontekst. Facebook benytter jeg dog i et vis omfang som fagligt medie. Jeg har her en gruppe, sammen med min studiegruppe, og på klassen har vi ligeledes en gruppe. her udveksler vi notater, relevante artikler og andet skolerelateret indhold. Jeg er medlem af enkelte faglige grupper, men ingen grupper hvor det udelukkende er med øje for fagligheden. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til medier, som helt konkret drejer sig om mit fag.
Vi har opstartet en blog, hvor jeg dog læser de andre studiegruppers indlæg, for at blive klogere på deres refleksioner, samt brug af begreber. Jeg vil samtidig forsøge at finde blogs, som har pædagogik som primært emne, da det kan være spændende inspiration og læring.
Introduktion til modul 3 01.12.14
Det sværeste ved den tænkning vi i dag er blevet præsenteret for, er for mit vedkommende at jeg oplever den som utrolig abstrakt. Jeg kan godt forholde mig til tanken omkring at der er ligeså mange virkeligheder som der er mennesker, og til en vis grad at noget kun bliver en virkelighed i det øjeblik det bliver sprogligt italesat. Når der snakkes sprog og det ikke udelukkende betyder et verbalt sprog, men også kropssprog og tanker, der omtales som sprog, bliver det svært for mig at forholde mig til.
Tanken omkring altid at anerkende andres virkeligheder, finder jeg inspirerende. Jeg kan dog forestille mig tilfælde, hvor jeg vil opleve andres virkelighed som værende ekstrem i forhold til min egen og flertallets, og se den som evt. farlig for andre mennesker. I disse tilfælde ville jeg have svært ved at agere anerkendende overfor vedkommendes virkelighed. Men er klar over at det her vil være et sted, hvor det er vigtigt at jeg udvikler mig for at kunne være i stand til at agere professionelt i mit arbejde og møde alle brugere lige, uanset hvad deres virkelighed er.
Hvad hvis jeg satte virkelighedsbegrebet i parentes, (virkelighed)?
Med parentes, bliver begrebet til noget indskudt. Det bliver ikke tillagt det fokus og vigtighed det bør. Set fra mit perspektiv er det en meget afgørende ændring i begrebet. Virkelighed er det væsenligste, noget vi altid bør have i mente og øje for i alle aspekter af vores liv, både private og professionelle. Hvis virkelighed bliver til noget inskudt, mister det vigtigheden og tyngden af begrebet, hvilket ville kunne betyde at det bliver noget vi fokuserer mindre på, og tillægger mindre betydning. Dette ville være fatalt for kommunikationen, da det vil fører til mindre forståelse, respekt, og accept af hinandens tanker, følelser og virkeligheder, og derigennem grund for størstedelen af konflikter.
Multivers vs. Univers?
Det er svært at finde på grunde til, hvorfor det er svært at kommunikere ud fra tankegangen omkring et multivers i stedet for et univers da jeg i bund og grund er enig i teorien omkring at et univers, simpelthen ikke eksisterer. Eftersom vi mennesker er autopoieses, altså selvskabende, og selvudviklende er vi individuelt dem der konstruerer vores egen virkelighed.
I kraft af alle har skaber deres egen virkelighed er tanken om et univers der er ens for alle ikke mulig. Når der ikke findes én objektiv virkelighed, men at den derimod altid afhænger af observatøren.
I kraft af alle har skaber deres egen virkelighed er tanken om et univers der er ens for alle ikke mulig. Når der ikke findes én objektiv virkelighed, men at den derimod altid afhænger af observatøren.
Michelle Godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar