Velkommen til vores blog
- Vi er en gruppe der går på Pædagogseminaret i Aalborg. I vil her kunne læse vores refleksioner over begrebet professionel kommunikation

Michelle, Evrim, Rikke og Kirstine

Individuel Rikke

10. december 2014


Dagens undervisning startede med at Tomas snakkede om det vi havde læst hjemme, vi var blandt andet omkring emnet 'kommunikation gennem en weblogbog' (BLOG mediet). Vi snakkede eksempelvis om, at layoutet kan være en udfordring, da der er mange ting, der skal tages højde for. Der skal være nogle værdier og kvalitets kriterier, der skal opfyldes – Det kunne være:
  • Den skal være æstetisk
  • Den skal være overskuelig og let at finde rundt i
  • Den skal være spændende for brugeren

·    Hvorfor skal vi have kendskab til det? Har det en relevans?  Hvad kan vi bruge de digitale medier til i vores fremtidige arbejde som pædagog?

Eksempel:
I min datters børnehave bliver et medie kaldet Kidslink flittigt brugt i hverdagen. Det er en del af det at være forælder til et barn i denne børnehave, hvert barn har deres egen profil, hvor det er forældrenes ansvar at melde sygdom, fri, lege- og henteaftale. Derudover er personalet i børnehaven rigtig gode til dagligt og dele billeder af børnene på deres side. Således kan man som forældre ikke kun informere, men også følge med eller måske rettere få et indblik i, hvad dit barn foretager sig i de timer, som de tilbringer i institutionen.
Kidslink fungerer jo faktisk som en digital opslagstavle, og som forælder synes jeg, at det giver en rigtig god fornemmelse at blive inddraget i livet i børnehaven, altså i mit eget barns liv så at sige. Én ting er at jeg kan se billeder, en anden ting er de informationer, der måske normalt bliver leveret mere eller mindre tilfældigt og som nemt går tabt, ja de står i mit tilfælde på min datters Kidslink profil, hvilket vil sige at det er mit ansvar løbende at tjekke op på nye informationer. En anden fordel ved mediet er, at jeg så vidt muligt tjekker dagens informationer og billeder inden jeg henter min datter, idet jeg da får en bedre forståelse af de ting og oplevelser hun fortæller mig fra dagen der er gået.
Jeg synes klart det er en fordel, hvis pædagoger bliver ”flasket op med” digitale medier allerede i studiet, da institutionerne kan drage stor fordel af det, hvis de vel at mærke følger den rivende udvikling, der er inden for digitale og elektroniske medier. Jeg er bestemt fan af Kidslink, men ingen tvivl om, at det kunne peppes lidt op og gøres mere interessant for os brugere. Problemet er bare, at der ikke rigtig er noget personale, der ved hvordan, derfor ser jeg da bestemt logikken i, at introducere diverse medier for os allerede i studiet.

Vi talte også om digital- og analog kommunikation, en kort beskrivelse kommer nedenfor:

Digital kommunikation
Digital kommunikation handler om tegn såsom bogstaver-tal-matematiske tegn osv. Der er en tilfældig relation mellem tegn og fænomen. For at forstå dette kræves det, at der skal være kode kendskab til ex. matematiske tegn + - %, bogstaver, ord, tal og andet - altså vil det sige, at det er noget man skal have lært, noget man har med i bagagen.

Analog kommunikation
Hvis du skal kommunikere professionelt med forældre, børn og andre skal du kigge på mere end det de siger med ord. Vi skal forholde os til kommunikation i ordets bredeste forstand og se på både mimik, kropssprog, tonefald og lignende for at kunne forstå og hjælpe dem.

Hvor meget benytter jeg mig af analog kommunikation, i et bredt omfang som kampsport, musik, dans, kunst etc. Når alt kommer til alt forstår langt de fleste mennesker i verden det æstetiske sprog uanset baggrund (kultur, handikap, religion og andet), hvorfor det er så vigtig en del at være opmærksom på.

Vi skal have mere analog kommunikation og æstetik ind i både institutioner, bosteder mv., ikke kun engang imellem som i ”nu tager vi på tur til teatret”, vi skal omgive os med den dagligt, hele tiden – den skal være på væggene, i højtalerne og alle andre steder, den skal være en del af vores tilværelse – af os.

Torbens undervisning bød på en uddybelse af de forskellige ord fra dette moduls læringsmål 1:

Kropslig kommunikation – er kort sagt en viden om, at de signaler en person udsender med sin krop, har betydning for hvordan ting opfattes på af iagttageren.
Æstetisk kommunikation – æstetik beskæftiger sig med det, der er foreliggende for sanserne. Det beskæftiger sig ikke med, hvad der er sandt eller falsk eller hvad der er rigtigt og forkert, men derimod hvad der er grimt og smukt.
Kognitiv kommunikation – drejer sig om vores udveksling af indhold og forståelse; entydigt, rationelt og logisk. Dét at vi kommer udover ”det at synes noget”. Det handler om det, der angår erkendelsen, altså eksempelvis om noget er sandt eller falsk på baggrund af noget beskrevet (modsat vilje og drift).

Kropslig kommunikation = Æstetik = det Bateson forstår som værende analog kommunikation.

Egentlig en beskrivende, forklarende og levende undervisning, og ikke mindst med korte ophold, hvor der kunne noteres en hurtig sætning tilknyttet det sagte. Desværre er hovedet i løbet af den sidste halvanden uge blevet proppet med litteratur, forklaringer, små opgaver, bloggen og det at producere film, så det er efterhånden svært at holde fokus. Som Torben nævnte angående Peter Plys’ tankegang ”én ting ad gangen”, ja så er det en rigtig god filosofi, men i øjeblikket meget svær at efterleve.



9. december 2014

sdkepfkpo


8. december 2014


Som det første i dagens undervisning fremlagde vi de sidste gruppe oplæg om det læste i bogen 'Mellem ordene'. Én ting er at læse en tekst, det andet er at forstå det, men noget helt tredje og langt sværere er at skulle formidle det videre til andre - specielt når man i forvejen måske ikke er helt overbevist om, at man har fat i den lange ende, altså om nu man har forstået det korrekt...

Efterfølgende havde vi på klassen undervisning, hvor vi deltog en del i summeopgaver samt eksperimenter. Eksperimenterne omhandlede forskellige måder at deltage i en samtale på og understregede kommunikation på forskellige niveauer:


Niveau 1 er der, hvor du er, når du taler med veninden. Du lytter indad og lader tankerne vandre alt efter hvilken genklang historien vækker i dig (genkendelse).
Niveau 2, er der, hvor det fokuseret lytning. Ved at du stiller interesserede og uddybende spørgsmål, føler fortælleren sig hørt.
Niveau 3 er der, hvor du er, når du som professionel er i en samtale. Her lytter du med alle dine sanser og du læser mellem linjerne, du lytter ikke kun til det talte sprog, men også det analoge (kropssprog, mimik, tonefald osv.).

Det er som regel en fordel at blive aktivt inddraget i undervisningen - og i dag var ingen undtagelse. Jeg får noget helt andet ud af både det jeg har læst hjemme, med det mener jeg forståelsen bag diverse begreber, vendinger og teorier (for dem er der jo efterhånden en del af!), men også af undervisningen. Her er jeg nødt til at forholde mig til, hvordan jeg i praksis bruger det, jeg har læst mig frem til. Fra dagens undervisning har jeg fået et større kendskab til eksempelvis begreber som anerkendelse, dialog, samtale, lytning og spørgsmål. Ydermere har jeg fået nogle nye værktøjer til brug i en samtale. Disse demonstrerede Ditte på en enkel og forståelig måde, og jeg er ganske overbevist om, at jeg i mit fremtidige arbejde som pædagog kan og vil benytte mig af disse værktøjer. Jeg vil understrege vigtigheden af hjælpemidler og æstetik (selvom det kun er en anelse) i undervisningen... Det er uden sammenligning, der hvor vi enten har skulle bruge os selv eller hvor Ditte fx. demonstrerede nogle samtaleværktøjer ved ganske enkelt at placere nogle stykker papirer på gulvet, som jeg husker bedst fra dagens undevisning. Mediet skuespil/film, der omhandler ord og begreber og hermed viser om vi har forstået budskabet, er et utrolig effektivt redskab.

Spørgsmål fra dagens PowerPoint

Hvad er anerkendelse?

Anerkendelse er en ligeværdig relation, hvor man bestræber sig på at forstå den andens perspektiv. Betydningen af begrebet anerkendelse er i retning af det at acceptere, respektere og godtage.

Hvorfor anerkendelse?

Uden anerkendende relationer får børn problemer med at udvikle et positivt billede af sig selv som en person, der er værd at respektere og lytte til - anerkendelse giver selvværd. Derudover kan det motivere og engagere.

Hvordan arbejder man anerkendende som pædagog?

Det gør man ved at være åben og lytte til det barnet fortælle – verbalt som nonverbalt. Man skal altid tage sig tid til at høre, hvad barnet siger, inden man kommer med sin respons. Man kommer ikke med forslag og svar før barnet er færdig – heller ikke ved små pauser, usikkerhed mv. Anerkendelse indeholder blandt andet lytning, forståelse, bekræftelse og åbenhed.

Hvornår og hvornår ikke?

Hvad bruger vi spørgsmål til?

Dem bruger vi til at få belyst et emne, til at vise interesse for den andens historie

Hvad er formålet med at stille spørgsmål?

Hvorfor er det vigtigt at stille spørgsmål?

For hvis skyld stiller vi spørgsmål?

Det gør vi både for vores egen skyld, for at bliver mere oplyst. Men også for den anden i samtalens skyld, for at vise en genuin interesse.

Spørgsmål til lytteniveauer

Hvornår befinder vi os hvor?

Hvornår vil det være hensigtsmæssigt at bruge hvilken type lytning?

Refleksions spørgsmål

Hvad kan jeg specielt bruge fra dagens undervisning i mit kommende job som pædagog? Hvordan? I hvilke situationer?

Jeg må sige, at én af de ting jeg husker bedst fra dagen, som gav rigtig god mening og samtidig vil være et godt redskab i jobbet som pædagog, var da Ditte lagde papirer på gulvet og demonstrerede flere samtaleværktøjer.
OBS samtaleværktøjer som der hvor man som professionel, har flere billeder liggende på bordet foran sig i en samtale. Hvis du sidder overfor en, der ikke er så tryg ved at tale om følelser, ja så kan du spørger ind til, hvilke af billederne der bedst beskriver hans/hendes tilstand og derefter snakke ud fra billedet.
Men det kunne også være det værktøj, som kan bruges hvor to måske er uvenner. Her ligger der på gulvet tre stykker papirer - et for hver person i rummet, Anton-Sylvester-Pædagogen. Herefter skiftes drengene til at stå i alle tre positioner og skal her forsøge at forklare, hvordan han selv mon betragtes fra både sin egen, men også de andres opfattelse. Giver forhåbentlig en forståelse af sig selv, hinanden og problematikken imellem dem.

Den sidste er - igen - med papirer på gulvet side om side i forskellige farver såsom rød-gul-grøn, den  man samtaler med skal placere sig på ét af papirerne og fortælle hvorfor han i en fortalt situation befinder sig her. Herefter skal han så et skridt op ad stigen, så at sige, og komme med et eksempel på, hvornår han er der og til slut, hvordan han kommer over på det sidste af de farvede papirer. 

Reflektér igen over de foregående spørgsmål på dagens slides




3. december 2014









2. december 2014





Hvad mener forfatterne med, at medierne er under forandring?

Forfatterne mener at hvor vi førhen havde blot én tv-kanal og et par radiokanaler, ja så har medierne gennemgået en rivende udvikling de seneste måske 25 år. I dag er valget ikke kun imellem tv og radio, men diverse forskellige elektroniske og bærbare medier. Der er i dag frit valg på alle hylder, og det er et slaraffenland for forbrugerne.

Den største forandring er dog, at der mellem afsender og modtager er sket et skift i tænkemåden, altså nye måder at tænke på. Skellet mellem afsender og modtager er mere eller mindre udvisket, udviklingen i både de elektroniske medier og vores tænkning, har gjort at det er gået fra at være envejskommunikation til interaktion, hvor alle deltager i debatten. Politikken (eller en hvilken som helst anden) er ikke længere bare en avis, der bare bliver langet over disken, og hvor folk køber og tror på deres historier. Nej nu bliver historierne delt alle steder og folket deltager aktivt med meninger, holdninger og undrende spørgsmål.

Hvad betyder begrebet ”mediepanik”? Kan du give et eksempel på det?

Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, og det efterlader mange voksne i en ”mediepanik”, for har dette nu en skadelig virkning på mit barn – dårlig indflydelse? Ifølge Kirsten Drotner er mediepanikken vel lidt en indirekte kulturkamp mellem generationerne. Eksempel: vi så klippet med Marilyn Manson (I’m a Poster Boy for Fear), der af både borgmester, forældre og andre borgere blev stemplet og delvist pålagt skylden for skyderiet på en amerikansk skole. Man forsøger at finde en syndebuk, og om det som her er Marilyn Manson eller voldelige film og videospil, så er sagen den, at man tørrer hænder således at man ikke behøver vende blikket mod sig selv og kigge ind ad – Har jeg som forælder fejlet? Altså tager ingen ansvar.

Mediepanik kan eksempelvis være da svineinfluenzaen hærgede landet. Selvfølgelig var det alvorligt, men folk gik jo helt i panik, da det i medierne blev blæst op som værende den værste epidemi i mange år. Men det kunne også være virakken omkring lakridspiben, hvor ordet om at de skulle forbydes spredte sig som en steppebrand.

Hvad vil det sige, at pædagoger skal hjælpe mht. ”demokratisering”?

Ifølge FN’s konvention om barnets rettigheder, artikel 13, skal barnet have ytringsfrihed. Barnet er i sin fulde ret til at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art og på en hvilken som helst udtryksmåde, barnet måtte ønske. Eventuelle begrænsninger i forhold til ytringsfriheden skal være skrevet i lovgivningen. Hvad angår de handicappede, så oplever de eksempelvis i mange lande at blive diskrimineret. Derfor findes der også, for at sikre deres ytringsfrihed, en FN’s handicapkonvention omhandlende menneskerettigheder for mennesker med handicap.


Så for at komme til spørgsmålet, der spørger ind til om pædagoger skal hjælpe mht. ”demokratisering”: Skal man som professionel være opmærksom på ikke at være medløber og lytte til historier og folkesnak, men forholde sig kritisk. Pædagogen skal ikke kun beskytte børn, unge og udsatte, de skal også sikre sig deres rettigheder mht. at ytre sig.

Pædagogens vigtigste rolle er at sikre sig en kreativ brug af computer og internet, Pædagogen må selv være aktiv hvad angår indhold på internettet. Dette er både for at sikre alle lige vilkår, men også at udvikle kreative og aktive brugere.

Hvad er forskellen på de 3 tilgange: Kultur for borgere, kultur med borgere og kultur af borgere?

Kultur for børn: er eksempelvis alle de apps, websites, computerspil og lignende, der er produceret for børn.
Kultur med børn: her skaber barn og voksen kultur sammen ved at sætte sig sammen ved computeren og lave noget kreativt med billeder, lyd eller andet og deler dette med andre.
Kultur af børn: er den uformelle kultur som børn selv frembringer i deres legekultur (ex. virtuelle fællesskaber, chatrooms og andet).

Hvad for et børnesyn er forfatterne tilhængere af?  Er du enig?

Hvad betyder ”Creative Commons (licenser)”? Og hvad har det at gøre med ophavsret? Hvordan forholder du og dine venner sig til ophavsret på nettet? Hvordan forholder vi os professionelt til ophavsret?

Creative Commons er en organisation, der tilbyder en række simple værktøjer, der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre. Med en Creative Commons licens kan du skræddersy dit varemærke efter behov, og derved give brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret (copyright/eneret), uden at skulle indgå en individuel aftale.
Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret (all rights reserved) og public domain (en total fraskrivelse af rettigheder til værket). Disse licenser lader dig beholde retten til dit værk, mens du inviterer brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket efter simple spilleregler. De kalder det “some rights reserved” – visse rettigheder forbeholdes. Med en cc-licens kan du som ophavsmand eksempelvis forbeholde dig retten til at blive krediteret i forbindelse med brugen af værket. Du kan også forbeholde dig retten til kommerciel udnyttelse af værket.



Jeg vil sige det på den måde, hvad angår det at forholde sig til ophavsret: Som tiden går tror jeg desværre der bliver færre, der oprigtigt tager sig af det - Det hedder sig at der er ophavsret, men folk i dag stjæler med arme og ben, hvis de kan komme afsted med det. Jeg indrømmer gerne, at jeg en sjælden gang imellem også låner et billede eller en illustration fra nettet til privat brug, men bestræber mig så vidt muligt på selv at producere, hvad jeg skal bruge. Når det kommer til det rent professionelle, så er jeg af den klare overbevisning, at du selv skal sørge for på lovlig vis at producere det, der skal bruges - her kan du hurtigt få fingrene i maskinen.


Bruger du netbaserede værktøjer som fx Facebook, Instagram, YouTube og Blogs til at skabe sociale netværker i din fritid?
Altså jeg googler meget alverdens ting, men synes selv jeg forholder mig kritisk og tager aldrig bare én side for gode varer. Derudover benytter jeg mig af Facebook, men lad mig sige det sådan ”det er ikke lysten, der driver værket!” Jeg har en profil på Facebook og bruger den flittigt i forbindelse med dette studie, både til at sende dokumenter og andet frem og tilbage i grupperne, men også for afklaringer, spørgsmål osv. internt i klassen. Havde det ikke været for studiet, ja så havde jeg slettet min profil… Personligt var det nysgerrigheden der trak, men synes virkelig det kan være en tidsrøver der tager tid fra virkeligheden – Blandt andet derfor benytter jeg mig heller ikke af hverken Instagram. Twitter, YouTube og hvad de ellers hedder med mindre jeg tvinges ud i det!

Bruger du de samme, eller lignende programmer, til at skabe faglige netværker med dine medstuderende, pædagoger og undervisere?

Ligger i svaret fra det før liggende spørgsmål, men kan komme med en tilføjelse der hedder, at jeg jo også grundet dette studie benytter mig af UCN og It’s Learning.

Hvad er forskellen på en blog og en hjemmeside?

En blog er grundlæggende bare en hjemmeside, hvor bloggeren kan poste indhold, og hvor brugeren så kan skrive kommentarer til det bloggeren har skrevet. Derudover kan det nævnes at en blog oftest er uformel og her kan emnet være alt imellem himmel og jord, hvorimod en hjemmeside er formel og opbygget efter et bestemt indhold.
Bloggen opdateres løbende og er ofte temaorienteret, hjemmesidens indhold er statisk og primært en-vejs-kommunikation.

Har du idéer til, hvordan du kunne bruge en blog til at lege og træne, analysere og præsentere dine kommunikationsevner?  Spørgsmål?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar