IP øvelser 2

Vi skulle i dag lave øvelser igen ud fra de Case vi har fået udleveret.
Da jeg er den eneste i gruppen, Kirstine. Har jeg været sammen med en anden gruppe, hvor de hjalp med at lave lidt videoer.

Vi skulle lave en film, som de andre i gruppen skulle give feedback på, og komme ind på hvilke domæneteorier vi brugte.
-I filmen er jeg sammen med Line og Simone.

Jeg har valgt at gå ud fra case 10 som er en udarbejdelse af en vagtplan som ikke kan få det til at passe sammen.

Caseopgave 10 - Vagtplan
I holder afdelingsmøde på institutionen. Du er en af de fire ansatte i jeres TEAM, som har ansvaret for den daglige pædagogik på afdeling ØST på bo-og behandlingscenteret for voksne med sen hjerneskader. På møder finder i ud af, at i er uenige om, hvordan aftenvagterne fordelt sådan, at i har mindst 5 i træk. En tredie kollegaer vil IKKE have mere end 3 vagter i træk - Under nogen omstændigheder. De sidste sidste kollega siger ikke rigtig noget og i har svært ved at få hendes mening frem. Jeres leder har besluttet, at jeres team selv skaludarbejde et forslag til vagtplan og den skal afleveres inden kl. 16.00 samme dag. Kl. er nu efterhånden 15.40.




I filmen har vi brugt følgende begreber
- Personlig domæne
- Lytteniveau; Den indre lytning, fordi man kun tænker på sig selv.

Alle parter har hver sin virkelighed og habitus, som man igennem det personlige domæne taler ud fra. Her var der ingen anerkendelse over for de forskellige opfattelser og synspunkter, og dermed blev konflikten ikke løst.

Video af gruppens feedback

Interpersonel K3 øvelse 15.12.14

Interpersonel k3 øvelse feedback 15.12.14

Kirstine giver feedback til Evrim, som har valgt klippet med casen hvor hun er pædagog fra d. 12.12.14.

Lyttende overfor Peter, giver ham taletid. 

Besvarer spørgsmål, men lader Peter formulere sig af sig selv.

God til at få ham på andre tanker.

God til at give forklaringer til Peter, og giver ham gode råd.

Kunne godt være mere anerkende overfor Peter.

Gruppens rigtige feedback på Kirstines feedback.

Kom med ros til Kirstine fordi hun var så god til at og anerkende Evrim, Fik derefter at vide at det havde fungeret bedre hvis hun havde husket af afslutte samtalen med ros, efter hendes ris, havde det fungeret endnu bedre. Gruppen sagde så at Kirstine havde godt fat i de forskellige værktøjer, og bestemt er godt på vej.  

Kirstine brugte juvel-modellen

Evrim giver feedback til Kirstine, som har valgt klippet fra leverence uge 50 med virkelighed.

Meget lyttende, giver til til Evrim skal snakke.

Ingen øjenkontakt midt i videoen, og lukket kropssprog.

Til sidst i videoen blev du god til øjenkontakt, og viste du var inde i samtalen

Var god til at tale tydeligt.

Gruppens feedback på Evrims feedback.

Spurgte om Evrim ville høre feedbacken, ros til Evrim for at være god til ros-ris-ros rækkefølgen. Kirstine ville gerne have haft været spurgt til sidst om hun fik noget ud af det. Lange tænkepauser, men det kunne samtidig også give en ro, og at samtalen ikke virkede forhastet.

Evrim brugte Juvel-model.

Michelle giver Rikke feedback på klippet fra case-kataloget, som ligger på hendes individuelle portfolio.

Jeg har set din samtale med magnus, og har gjort mig nogen tanker omkring det. <du har en rigtig god kontakt, og var i øjenhøjde. du virkede til at skabe en tryg ramme for magnus, og vidste du anerkendte ham. Hvis jeg skal komme med lidt ris, så d kan gøre din samtale bedre. Du kan der give ham nogen bedre tænke pauser, så han selv skal formidle det, istedet for du fandt ordene for ham. Du bliver en bedre pædagog, ved at magnus selv skal arbejde sig frem til de han vi sige. med din glæde, spejler han sig i dag, og får mod til alligevel at komme med mor hjem, fordi du gør ham glad, og det bliver han også. <det er godt du laver aftaler med ham, så i holder hinanden op på de aftaler, det giver en god tillid til hinanden. Michelle slutter af med at spørge om Rikke hun bruge hendes feedback til noget? 

Gruppens feedback på Michelles feedback.

God til at holde ros-ris-ros, god indledning respektfuldt, fik også rundet af, ud fra den anerkendende model.

Fumlede lidt i ordene.

Rigtig god til at få begreberne flettet ind i feedbacken. Det løftede Rikke, og gruppen følte det var nogle gode ting. God til at holde øjenkontakt, og kropssprog rolig.

Rikke giver Michelle feedback på klippet fra case-kataloget, som ligger på hendes individuelle portfolio fra d. 12.12.14.

Rikke starter med at sige at hun har set samtalen med magnus, om hun har lyst til at høre hvad hun synes om den. Du satte dig ned på hug for at være på hans niveau, det virkede rigtig godt. du var rigtig god til at lytte. Du var ikke forhastede, da du troede magnus var færdige med at snakke, men du var klar til at snakke med ham igen. Rikke synes du skulle være mere objektiv, for du kunne jo ikke vide om mor havde lyst til at se sandkassen, så det med at man ikke skal love noget på andres vegne. gjorde det alt i alt rigtig god, havde en god udstråling og ro i det du gjorde og sagde, man fik lyst til at snakke med dig. Du indbød lidt til et kram. 

Gruppen giver Rikke feedback for hendes feedback.

Rikke var god til ros, ris, ros. Du havde en meget hensynsfuld indledning, og holde bolden på din egen banehalvdel, altså hele tiden du sagde hvad du følte. Rikke brugte juvelmodellen. Du er rigtig god til at give argumenter, hvorfor du synes tingene var godt. 

Sprogtilegnelse 2 16.12.14

Sprogtilegnelse 2. 16.12.14

Lav en runde: Nævn hver 2 ting, ved læsestoffet til i dag, som i finder spændende og lærerige.

Rikke: Caretakerese, læren af ord og gestik, spædbarnets tilegnelse af sprog.

Evrim: Abejdshukommelse, NZU.

Kirstine: Fra det universelle til det specifikke, lydlige inputs for sprogtilegnelsen. (Det danske sprog)

Michelle: NZU, Behaviourisme, Nativisme, Socialkonstruktivisme.

Skriv en liste med 5 forhold, fra dagens tekst, i mener man skal have fokus på i sprogpædagogisk arbejde.

• Caretakerese, er vigtig at benytte sig af, da det gør det nemmere for børn til at forstå det talte ord, og meningen med det.
• NZU, da det er et vigtigt redskab, til at se hvor børnene befinder sig henad, rent udviklingsmæssigt. 
• Børn med dansk som andetsprog. At være sikker på de bliver inkluderet og udvikler det danske sprog, gerne inden 6 års alderen.
• At have fokus på den socialkonstruktivistiske tilgang. Børn udvikler sproget i deres relationer til andre, og som pædagoger er vi nogle af de næreste relationer.
• Spejlneuroner, børn spejler sig i hinanden. Derfor skal vi være gode forbilleder børnene kan spejle sig i. 

Besvar 5 spørgsmål om Deniz.

Kan du finde træk fra behaviorisme i denne case?

Vi ser træk fra behaviorisme, ved at pædagogerne lærer Deniz, denne ene sætning. Det er stimulien, når Deniz fortæller denne sætning for gruppen, får han en respons fra de andre børn. Denne respons er motivationen for at Deniz forhåbentlig får mere mod på det, efter han har oplevet positiv respons fra de andre børn på hans sprog.

Stimuli - respons

Hvorfor tror du at Deniz ikke er en del af fællesskabet?

Vi tror at Deniz er usikker på sig selv og egne evner. Vi tvivler på at andre børn tænker så meget over det, da børn som oftest leger på tværs af kulturer hvor de ikke ser sproget som en barrikade for kommunikation. Vi læser at Deniz er passiv, og det er nok den primære årsag.

Hvordan synes du man bedst kan støtte Deniz i at blive en del af fællesskabet?

Pædagogerne kunne hjælpe, med at matche Deniz sammen med andre børn som havde samme interesser. Ved at de så leger sammen over deres fælles interesse, vil Deniz formentlig begynde at spejle og kopiere adfærd og ord hos sine legekammerater. Det er også en god idé at sætte børn sammen med pædagoger i mindre grupper, og øve sproget ved fortælling o.l. hvor der er plads til at børnene alle får lov at prøve sig selv af.

Kan du komme i tanke om situationer, fra hverdagen eller fra et dagtilbud/ en institution/skoleregi, hvor behaviorisme er en del af pædagogiske handlegrundlag.

Nej, da vi i dag er tilhængere af den social-konstruktivistiske tankegang. Det er os derfor utænkeligt at man kan finde nogen i dagens Danmark, som vil have det stående i deres værdiggrundlag. Nogen steder vil man måske praktisere det ubevidst, men man vil ikke skilte med det, da denne tilgang, i dag ikke er særlig anerkendt.

Opfatter i behaviorisme som et negativt eller positivt ord i pædagogisk sammenhæng?

Alt efter i hvilken situation man benytter sig af behavioristiske metoder, vil vi se det som positivt og negativt. Det kan være fint at benytte sig af fx. belønningssystemer som motivationsfaktor i flere forskellige sammenhænge. Men derfor kun behaviorisme i mindre doser, ikke som en konsekvent tilgang.

Øvelse med ord.

Sig så mange ord, du forbinder med have på et minut.

Sig så mange ord, du kan komme i tanke om der begynder med J.

I hvilken øvelse kunne du komme i tanke om flest ord?

Det kunne vi alle i den med haven.

Hvilke indre billeder havde du, da du skulle nævne ord, du forbinder med have?

Man står i sin have og kigger rundt, de indre billeder kan være meget forskellige da det er forskelligt hvad vi så får øje på.

Hvilke indre billeder havde du, da du skulle nævne ord, der begynder med bogstavet J.

Vi tænkte alle på jul, som det første, nok fordi vi har det i baghovedet pga. det er lige om lidt. Efter man havde fundet juletemaet, var der pludselig en masse rim heraf. Juletræ, juleferie, julestjerne M.v.

Giv en forklaring, på hvorfor det støtter hukommelsen at huske i semantiske netværk?

De indre billeder underbygger ordet, og de associationer man får ud fra ordet, hjælper til at huske det bedre. 

Uddannelseszapperen Sarah.

Tegn på subkultur, national kultur og religiøs kultur?

1) Det kan være en subkultur, at Sarah er uddannelseszapper. Der kommer i dag flere og flere, der hører under denne subkultur, da unge i Danmark har alle muligheder for at få lige den uddannelse de har lyst til. Problematikken er bare at der i dag er så mange muligheder. Hvordan skal man dog vælge?? 

2 +3) Vi har lidt svært ved at skelne de to kulturer, da de tit vil flettes sammen.  Hun lever i et grænseland, hvor hun er både Araber og Dansker, og forsøger at gøre op med de tanker og forestillinger hun tror folk har af hvordan hun bør gå klædt, og bare være generelt i kraft af hendes arabiske udseende. Hun har et stort behov for at understrege at hun hverken tilhører den ene eller anden kultur, men er sin egen.

IP øvelser 1

Fredag d. 12/12-14 - IP øvelse 1 

Vi skulle i dag have en øvelse, hvor vi skulle lave nogle filmklip ud fra en case vi havde fået udleveret. Først skulle vi lave en liste over alle de begreber vi indtil videre har arbejdet med. I filmklippende skulle vi prøve at få så mange af begreberne med som muligt.

Begreber:
Virkelighedsbegreb
Digital og analogisk
Anerkendelse
Kontekstbegreb
Cirkulær og lineær
Punktuering
Lytteniveaur (Global lytning, fokuseret lytning, den indre lytning)
Kropslig-æstetisk og kognitiv kommunikation
Spørgssmålstyper - Karl Tomms
Habitus
LØFT - Mirakelspørgsmål, skalaspørgsmål og undtagelsesspørgsmål
Klubmetaforer
3 Vidensområder
Mediepanik
Dialog-monolog
De 6 tænkehatte
Positioner
Billeder samtale
Allo-auto-poisis
Inkongruens - kongruens
Fokus i samtalen
- Bagud: årsag og forhindringer
- Nu: Motivation og drivkraft
- Fremad: Muligheder, nye indsigter og handleplaner
Spejling
Nøgleord
Triadiske model
Den ikke vidende position
Form og indhold
Iagttager eller deltager
Uni eller multivers
kulturfortælling
Den 3 delte sprogmodel



Case 1:
Pædagog Michelle - barn Kirstine 




Hvilke begreber blev der brugt? 

• Den ikke vidende position 
• Blanding af lytteniveauer 
• Spejling 
• Nøgleord 
• Den 3 delte sprogmodel 
• Dialog 
• Årsag-virkning-årsag 
• Punktuering 
• Fokus i samtalen (Årsag- mor er inlagt) (Nu - Samtalen det at være bange) (Fremtid - Besøge mor, se det ikke er så farligt) 
• Digitalt - analogisk 
• Kongruens i forhold til pædagog - barn 

Pædagog Kirstine - barn Evrim 

Hvilke begreber blev der brugt? 

• Nøgleord 
• Spejling 
• Punktuering 
• Kongruens i forhold til barn - pædagog 
• Inkongruens mor - barn 
• Fokus i samtalen (Årsag - mor er indlagt) (Nu - Samtalen) (Fremtid - Snakke med far som kan forklare bedre, mor kommer hjem igen) 
• Dialog 
• Blanding af alle 3 lytteniveauer 
• Digitalt og analogisk 
• Sen 3 delte sprogmodel 

Pædagog Evrim - barn Michelle 

Hvilke  begreber blev der brugt? 

• Spejling 
• Punktuering 
• Dialog 
• Fokus i samtalen (Årsag - mor er indlagt) (Nu - samtalen om hvad der vil sige at være syg) (Fremtid - Snak med mor) 
• Digitalt og analogisk 
• Den 3 delte sprogmodel 
• Blanding af de 3 lytteniveauer 
• Kongruens i forhold til pædagog - barn 
• Inkongruens i forhold til morens udtagelser overfor barnet 

Hvilke begreber skal  vi blive bedre til at inddrage? 

Samlet set, skal vi alle ammen blive bedre til at inddrage anerkendelse, den er gældende for os alle sammen! Bedre til at stille spørgsmål ud fra global lytnings niveau. Bedre til at stille spørgsmål ud fra Karl Tomms. 

Digi-medier 2 10.12.14

Digi-medier 2

Hvordan kunne i lære børn og unge at sætte ord på egne udtryk/analoge reaktionsmønstre? 

Vi har efter at have drøftet det i gruppen, diskuteret os frem til at det ikke bare lige er noget man lærer børn. Det er noget vi øver os i,  lige fra vi er helt små, og gennem hele livet. Gennem gode barn-voksen samtaler, om alt fra udfordringer, problemer til hverdagsting, tror vi at børnene vil lære at give udtryk for deres analoge udtryk. Vores rolle som pædagoger indebærer også at være i stand til at ligge mærke til det sagt i mellem linierne, da børnene fra små, sjældent er i stand til fuldt, at formidle det de føler og tænker. 

Hvordan vil i sørge for at inddrage både digitale og analoge kommunikationsformer i pædagogisk arbejde?

Vi tænker det er noget der foregår helt automatisk. Vi bruger både de digitale og analoge kommunikationsformer hele tiden, på et ubevidst plan. Hvis vi endelig skal komme med nogle forslag, ville vi lære børnene at tælle, vi ville sunge og høre musik, og gennem dette efterfølgende snakke med børnene hvordan de oplevede det.

Hvilke forhold med hensyn til kulturbaggrund og religion, kunne i forestille jer som problematiske i pædagogisk arbejde?
Hvis vi skal starte med at tage hul på religions aspektet, kan vi forestille os at den kan opstå problematikker med muslimer pga. maden der serveres. Vi har også hørt om at mandlige pædagoger ikke må skifte pigerne. Dette kan dog ligeledes foregå hvor familien er danske kristne. Der er idag en øget opmærksomhed på pædofili i daginstutioner, hvilket kan resultere i at nogle forældre er blevet så skræmte, og forskrækkede over dette at de frabeder sig mandlige pædagoger. Noget vi mener er fuldkommen skrækkeligt! En udfordring ift. kulturer, kan ligeledes være at de ikke mener at deres barn må blive beskidt, ikke må få noget usundt i form af sukker, hvidt brød o.l. da forældrene mener det er dårligt for barnet. Hvis modersproget er et andet end dansk, kan det også bare dreje sig om ganske almindelige sproglige misforståelser.


Analyse af situation, hvilke kommunikationsbegreber bliver brugt?

Vi ser at den lille pige, der er ked af at hendes skildpadde er død, Vi mener at pigen udtrykker sig digitalt, mend faderen udtrykker sig analogt. Han sætter ord på pigen og skildpaddens forhold, mens pigen mere konstaterer Faderen anerkender pigen både verbalt, men giver også udtryk for omsorg og anerkendelse igennem sit kropssprog. Her ser vi at han sætter sig i øjenhøjde med pigen og tager om hende. Han lytter udelukkende til hvad pigen fortæller, og stiller ikke spørgsmål. Kommer kun med kommentarer til hvad hun fortæller. Ud fras vores tolkning lytter faderen med en blanding af fokuseret lytning, og global lytning.

Sprogudvikling 1 09.12.14

Sprogudvikling 1

Case:

Vi har fået til opgave, at stå for sprogpædagogikken i en uge, ude i en af Aalborgs daginstutioner. Vi skal i casen forholde os til følgende:

•   Hvordan vil i skabe en god balance mellem børns frie leg på den ene side, vokenstyrede aktiviteter og barn-voksen samtaler på den anden?
• Mere konkret: Hvordan vil i indrette instutionens fysiske rammer? Hvordan vil i organisere skemaet/tiden? Hvilke aktiviteter vil i tilrettelægge for og med børnene (nævn 3-5)?
•  Hvordan kunne inddrage internettet og nye mobile medier på en kreativ supplerende måde i forhold til de nærværende sproglege og samtaler,  som i gerne vil skabe rum for?
•  Hvordan kunne skabe rammer og aktiviteter som sætter fokus på: Semantisk kompetencer? Fonologisk kompetencer? Leksiko-grammatisk kompetence? Og kommunikativ komepetence?
• Hvilke nye tiltag mht. sprogstimulering vil i bidrage med i den 1. praktik?

Vi tænker at vi som sådan ikke vil forsøge at skabe en balance, det er noget vi har en overbevisning om kommer helt naturligt. Hvis vi i den uge, vi er der, er tilstede både på legepladsen, og på stuerne vil vi kunne have en føling med, hvor og hvornår det er nødvendigt at vi laver voksenstyrede aktiviteter. Ligeledes har vi det sådan med barn-voksen samtaler, at de i kraft at nærvær kommer automatisk, og hvis der skulle være nogle mere alvorlige samtaler, er i den tro, at vi er så kompetente, at vi godt kan se på barnet hvornår der er behov for at vi indleder en reel samtale.

Ud fra ønsketænkning, om de fysiske rammer, ville vi indrette det således at der var store åbne rum, der indbød til voksenstyrede aktiviteter med større grupper børn, i kontrast til dette skulle der være både rum og kroge som indbyder til at børnene kan lege selv. Dukkekroge, puderum,læserum mv. Læserummet ville vi gøre så stort at der ville være plads til at en større gruppe af børn kunne være der, lave det som en hule, der indbyder til at man lever sig ind i en helt anden verden. 

Vi starter dagen ud med fællessamling, hvor børnene mindst en gang om ugen stiller sig op for de andre og fortæller hvad de har lavet den foregående dag. Dette for at styrke børnenes vebale sprog. Vi ville derudover organisere tiden sådan at der var plads til både den frie leg en del af dagen, men samtidig også plads til voksenstyrede aktivititer. 

Vi har tænkt os at benytte ordkort, i vores historieoplæsning, Vi vil synge tre små kinesere, med børnene for at styrke mimik, og vokallyde. Vi har også forestillet os at synge fagtesange, dette for at lære betydningen af ordene, koblet til hanlingen for ordet. 

HVis vi skal forsøge at inddrage internettet og nye mobile medier, kunne vi forestille os at bruge i-pads og computer til at spille forskellige lærerige børnespil. Bl.a Ramasjang pixiline hvor læringen er i fokus. 

Vi aktiverer automatisk, den semantiske, fonologiske, Leksiko-grammatiske, og kommunikative kompetence i vores aktiviteter, som har fokus på forskellige kompetence udviklinger.

Det er lidt svært at sige hvilke nye tiltag vi kan bidrage med på forhånd, da vi ikke på nuværende tidspunkt ved hvilke, vores kommende praktiksteder i forvejen har lavet.

Interpersonel K 2 08.12.14

Interpersonel K 2

Hvad kan jeg specielt bruge fra dagens undervisning i mit kommende job som pædagog?

Vi er på gruppen enige om, at vi alle sammen kan bruge samtale værktøjerne. Det er værktøjer som vi synes var meget nemme at gå til, og det er værktøjer vi ville kunne tage i brug med det samme. 

Hvis vi skal nævne en realistisk situation hvor et af disse værktøjer kan bruges, kan vi tage udgangspunkt i en børnehave. Her ser vi Jonas og Thomas har en konflikt, de kaldes ind til samtale med pædagogen. Pædagogen placerer 3 stykker papir på gulvet, et for hver person i rummet. Herefter gælder det om, at drengene skiftevis indtager de forskellige positioner, her skal de ud fra hver enkelt position forklarer hvordan de selv ses ud fra de andres øjne. Dette giver forhåbentlig både en forståelse af hinanden, sig selv, og konflikten set med andres øjne. Dette styrker børnenes empatiske side.

Vi vil også gerne trække ud, hvor vigtigt vi finder det at lære at stille de rigtige spørgsmål. Dette ud fra Karl Tomms spørgsmåls typer.

Case

Pædagogen ser Julie sidder ovre ved gyngen og snøfter. Hun er tydeligvis ked af det, og sidder og graver me sin skovl i jorden. Pædagogen indleder en samtale med Julie, og forsøger at finde frem til hvorfor Julie er så ked af det. 

Vi vil nu ud fra Karl Tomm's 4 spørgsmålstyper, finde frem til roden for julies tristhed.

Detektiven: 

Pædagogen: "Hvorfor græder du, Julie?"

Julie: "De andre gider ikke at lege med mig."

Pædagogen: "Hvorfor tror du ikke de vil det?"

Julie:"De blev sure da jeg tog skovlen fra sandkassen."

Antropologen:

Pædagogen: "hvad tror du, de andre børn tænkte da du tog skovlen?"

Julie: "Jeg tror de blev sure over jeg ville være med."

Fremtidsforskeren:

Pædagogen: "Kunne der være andre muligheder, for hvorfor de blev sure?"

Julie: "Det kan godt være."

Kaptajnen:

Pædagogen "Kunne det være fordi, de troede at du ikke havde lyst til at lege med dem, når du bare tog skovlen?"

Julie: "Det kunne det godt være."

Pædagogen: "Hvad siger du til i stedet, at prøve, bare at spørge de andre om du må lege med dem?"

Julie: "Det kan jeg da godt prøve, vil du gå med?"

Pædaogogen:" Det kan du tro jeg vil."

Interpersonel K1 03.12.14

Refleksioner over undervisning

I henhold til undervisningen havde vi alle en forventning om at vi skulle til en ren forelæsning. Når det så er sagt, var det en god måde at aktivere de studerende på. Det gjorde at vi var tvunget til at reflektere mere over det læste, og over betydningen af begreberne. Det gjorde at vi blev holdt til ilden, fordi man ikke bare kunne læne sig tilbage og lytte. Man var nødt til at deltage aktivt, da det skulle præsenteres for klassen.

Læsestoffet var efter vores mening spændende, let læseligt og forståeligt. Men lige præcis begrebet information er for os diffust, det er et begreb vi har vendt og drejet meget. Vi har når vi læser teksten forstået meningen, men når vi skal tænke ud over bogen og koble det til virkeligheden, er det sværere at forstå.. Det er svært at koble til hverdags situationer, for hvor går grænsen fra den almindelige forståelse af ordet information til bogens forståelse.

Begrebet punktuering er årsagen i en handling; punktuering beskriver kommunikationen, der får dynamikken imellem mennesker frem. Eksempelvis "hun opfører sig dårligt, de andre giver igen". Forklaringer på årsags handlinger, altså er der mening med galskaben.

Digi-medier 02.12.14

Digi-medier 

Hvordan vil I bruge jeres blog til at vise både jeres individuelle arbejde og gruppens arbejde? (slide 3-7) 

Ud fra den blå model, vil vi bruge bloggen dels til at vise hvad gruppen arbejder med, men også vise vores individuelle portfolio ud fra Kategori 2 og 3. 

Kategori 2 vil vi bruge til vores gruppe arbejde, hvor vi arbejder ud fra givende gruppespørgsmål. Derudover er det inden for den kategori vi arbejder med netbaserede e-læring og feltstudie. 

Kategori 3 vil vi bruge til vores egen forberedelse til vores individuelle portfolio, men også en hjælp til studiegruppen, så man kan hjælpe i hinanden, og se at alle laver sine ting. 


Hvordan vil du/I bruge bloggen til at diskutere jeres individuelle spørgsmål og svar til undervisningsplanerne? (slide 8-9

Vi bruger bloggen som redskab til at dele vores tanker og refleksioner i forhold til vores individuelle portefolie og deler/diskuterer vores synspunkter med hinanden i gruppen


Hvilke problemer kan der være, som forhindrer børn, unge og handicappede i at have lige adgang til mediedebatten?

Det er eksempelvis ikke sikkert en handicappet på egen hånd har mulighed for at benytte sig af medier, elektronik mv., men er afhængig af at skulle have hjælp udefra og det begrænser mulighederne. Men det kan også også være, at forældre er overbeskyttende og ønsker at begrænse eller helt afskære brugen af medier for barnet/det unge menneske, hvorfor barnet/den unge derfor ikke har muligheden for at deltage i mediedebatten.


Hvad kan forhindre dem i at have ytringsfrihed?  

De kan blive begrænset af omverdenen, altså at nogle afskærer eller begrænser dem fra at have adgang til diverse medier. Det kan være, at de er forhindret i at bruge stemmen eller på anden måde ikke kan ytre sig.


Hvad kan pædagogen gøre for at sikre borgere lige adgang til at ytre sig i samfundets mediekommunikation?  

Pædagogen kan forsøge at sikre at borgeren bliver hørt og støtte dem i det, så de kan ytre sig de rigtige steder, altså hvor meningerne hører sig til. De kan være talerør for dem, der ikke selv kan.                                                                                                                    

                                                                                                                                    Hvilke bekymringer eller mediepanikker har I mht. børn, unge og handicappedes brug af netbaserede medier? (slide 17-18)

Det er bekymrende at flere og flere børn hellere vil sidde på Facebook og kommunikere via "likes" og kommentarer, istedet for at være fysisk sammen og have en verbal kommunikation. Det er ligeledes bekymrende at man kan skjule sig bag falske kontoer, så man kan aldrig vide hvem der gemmer sig bag skærmen. Mht.både handicappede og børn er det ikke altid at de er lige konsekvensbevidste, omkring hvad der ligges på facebook, youtube, instagram, snapchat o.l. Dette kan resultere i udstillelse, mobning, udnyttelse m.v. 


Hvilke ideer har I mht. både at iagttage borgernes og pædagogernes mediebrug (jf. slide 19-21)

Vi forestiller os at vi placerer os i en daginstution i 3 dage på vores felt-studie. Her vil vi forsøge at iagttage om pædagoger og børn benytter sig at medier og i så fald, i hvor stort et omfang. 

Derudover vil vi også undersøge hvilke medier der bliver brugt, om det er med lærerigt indhold eller om det primært bliver brugt som tidsfordriv. 

Frem for brugen af elektroniske medier, vil vi foretrække medier såsom: Litteratur, musik, og kropslig udfoldelse.


Hvilke sociale fællesskaber dyrker du?

Facebook, Instagram, Snapchat. Dog skal det siges, at flere deltagere i gruppen udelukkende har en profil på eksempelvis Facebook pga. det er en nødvendighed i forhold til studie.


Hvilke faglige fællesskaber dyrker du?

Facebook (faglige grupper)


Hvad er fordelene ved et fagligt fællesskab?

Det er en fordel at man kan udveksle litteratur, tanker, refleksioner lige når det passer ind i ens program. Man er på denne måde ikke afhængig af at have fri samme tidspunkt. Man kan have kontakt med kollegaer m.v. på tværs af hele verden.


Hvad er forskellen på en hjemmeside og en blog?

En blog er grundlæggende bare en hjemmeside, hvor bloggeren kan poste indhold, og hvor brugeren så kan skrive kommentarer til det bloggeren har skrevet. Derudover kan det nævnes, at en blog oftest er uformel og her kan emnet være alt mellem himmel og jord, hvorimod en hjemmeside er formel og opbygget efter et bestem indhold. Bloggen opdateres løbende og er ofte temaorienteret, hjemmesidens indhold er statisk og primært envejskommunikation.


Find et eksempel på en blog.

Cutecarbs.com

Proteinopskrifter.dk


Nævn 3-5 ting der er karakteriserer en velfungerende blog.

At siden bliver opdateret med nye indlæg dagligt. 

At Bloggeren har et godt skrevent sprog, det er vigtigt at man som læser kan mærke at bloggeren brænder for sit emne.

At der er gjort noget ud af layout, samt at den er brugervenlig at finde rundt på.

Det er vigtigt at bloggeren, får læseren til at føle et relation tilbloggen og bloggeren. Gennem svar på eventuelle kommentarer o.l.


Nævn 3-5 ting, som man bør undgå, hvis man laver en blog.

Det man bør undgå er jo i bund og grund det modsatte af det ovenstående. 

Intro 01.12.14

Intro

Overvej hvordan jeres studiegruppe kunne øve jer i at kommunikere ud fra forestillingen om, at der ikke findes en objektiv verden/virkelighed. Hvad vil kendetegnene være?

- Kendetegnene ville være at der ville være god kommunikation og mindre konflikter. Hvis vi kan mestre at kommunikere ud fra forestillingen om at der ikke findes en objektiv verden/virkelighed, betyder det at vi anerkender hinandens forskellige virkeligheder, og i kraft af dette vil vi få et bedre samarbejde indbyrdes.